ProblemerKøbenhavnsHistorie

P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757

1660’erne anlagte Frederiksort ved K ielerfjords Ind

løb.

Kastellets Ophavsmand angiver tillige, hvilke Bygnin

ger han tænkte sig opført paa det rummelige, femsidede

Terrain inden for Voldene, foruden Portbygningen med

Vagthuse — corps de garde’r.

Opgaven, der forelaa, var at skabe en Soldaterby, men

— som P lanen viser det — skulde denne Soldaterby

være noget langt mere og v ig tig er e ! Thi foruden Barak

ker og den Kirke, der naturligt hørte til i en By for Sol

dater, skal Kastellet ogsaa rumme et Slot — „et konge

ligt Hus“. Soldaterbyen orienteredes efter en vest-øst-

gaaende Hovedakse fra Kongebastionens Spids vinkelret

paa Kurtinen mod Sundet og „den lange L inie“ og med

den nord-sydgaaende Hovedtrafikvej fra Sjællandsporten

til Norgesporten som Tværakse. Anlægets Midte er kraf

tigt betonet af Slot og Kirke, og mellem disse to Monu

mentalbygninger af en aaben Plads, hvis to andre Sider

begrænsedes af lange Barakkers Gavle. Kirken er i sig

selv interessant — en Centralbygning i Form af en Ro

tunde med 4 Kortarme; mærkeligt nok er den klem t inde

imellem en trelænget Bygnings Fløje.

Som det lille Byanlæg er tænkt, er det overmaade re

gulært udform et'—

s y m m e t r i s k fo ld e t op til begge S id er

f o r d e t a k s ia lt k om p o n e r e d e M id tp a r ti

—

et Højren a is-

san cean læg p a a Tæ r sk e len til B a r o k k e n .

Med Placeringen

af Slot og Kirke lige overfor hinanden har Ruse fulgt

den italienske Renaissanceteoretiker, Vincenzo Scamoz-

zis Anvisning.37) Derimod har han ikke villet — eller

kunnet — følge Barokkens Krav om faste, sluttede P lads

vægge. Naar man ikke desto m indre kan anbringe Ruses

Soldaterby som et Værk, der har noget af Barokkens

Aand i sig, ligger Berettigelsen hertil i den monumentale

3T) A. E. B rin c k m a n n : P la tz u. M o n um en t, 1912, p. 33, F ig. 10.