34 / 230
P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757
tanke om, at der ikke er sket synderligt ved det 1661
paabegyndte Voldarbejde, og at det tidligt er stillet i
Bero.
Først en Del Aar efter, og efter at Kastellet var blevet
færdigt,
gaa r m a n 1667 f o r A lv o r i Gang m e d en U d b e d
ring og Ud v id e lse a f B y e n s B e fæ s tn in g
— ogsaa ved
Nørreport.
Forud maa være gaaet alvorlige, meget muligt lang
varige Overvejelser indenfor de Sagkyndiges Kres. Den
store Fortifikationsplan, der blev Resultatet af Overvej
elserne, gik ikke blot ud paa at modernisere den alt
omtalt forældede Befæstning fra Nørreport og videre
Syd og Vest paa, men tillige tilsigtede den at dække
København — særlig Slotsholmen med Københavns Slot
— fra Syd ved at føre Befæstningen i en Bue ud over
Kallebodstrand til Sejlløbet og videre paa Christians-
havnssiden, med T ilslutning til Volden her.
Denne sidste Tanke var i og for sig ikke ny. Den havde
været fremme under Forarbejderne til P lanen af 1649
(Ktvk. 1930, XVIII), men var da kun foreslaaet gennem
ført for Sjæ llandssidens Vedkommende og havde lidt
samme Skæbne som andre af denne Plans gode Idéer.
Selve den store Fortifikationsplan er ikke mere til,
men efter Regeringens egne Ord af 20. Febr. 1667 gik
den nu ud paa „vores Residensstad Københavns Fortifi
kation at lade forbedre og i Perfektion bringe“, og naar
der i den Anledning paalagdes Byens Borgere Extraskat-
ter, motiveredes det med, at det gjaldt „den alm indelige
Landsens Tryghed“, hvilket jo ikke kunde bestrides!45)
Den, d e r h a r u d a r b e jd e t P lan en til d e t sto re Værk, var
H e n rik Bu se,
hvis Embede det netop var, og han havde
da ogsaa allerede 1661 ladet forfærdige en Model af det
hele Værk, samtidigt med, at han arbejdede paa Kastels
45) K. D. III, Nr. 1036; V I, Nr. 516, 524.