40 / 230
P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757
linien. Af denne Vej er atter „Lille Strandstræde“ en
Del. Heller ikke disse to gam le Vej fragmenter har det
17. Aarhundredes Byplanlæggere kunnet faa indpasset
i deres S y stem ! Og den Dag i Dag er de to Stræders Sam
menløb markeret af
den lille T r e k a n tp la d s v e d Garni
son s K irk e .
Der var da Grund nok til, da Krigen var slut og Byen
faldet nogenlunde til Ro, at tage hele Spørgsmaalet om
N y - K ø b e n h a v n s Fremtid op til fornyet Over
vejelse — og det skete!
Nu skulde der sættes Fart i Arbejdet. Den Skandale,
hele Sagen truede med at blive, maatte og skulde und-
g a a s ! Og man havde jo den 11 Aar gam le Urupske Plan
af 1649 at arbejde efter. Endnu i 1661 bortskødedes rask
væk Grunde til Godtfolk i den nye Bydel efter de fore
liggende Planer (Jvf. Ktvk. 1930, T. XIX ), og lejligheds
vis om tales baade Dronningens Kanal og Prinsens Kanal,
og nuværende Adelgade og Gothersgade som „nyafstuk-
ken“.53) Men at faa Grundene bebyggede var aabenbart
vanskeligt. Det er, som om Sporene skræmmede, saa
Ihændehaverne af Skødebrevene ikke havde ret Tillid
til det hele Forehavende. Dertil kom Vanskeligheder og
Vrøvl med Forstadens gam le Grundejere, foruden Be
sværligheder og Bekostning med Rydningsarbejder af
alle Slags og Opfyldning i lavt og fugtigt Terrain.54) De
nye Grundejere mente aabenbart, at de uden større Ri
siko kunde tage Sagerne paa samme Maade som før Ene
vældens Indførelse. Under den alm indelige Opløsning
af al Autoritet i Adelsvældens sidste Aar havde Borger
skabet været lidet følgagtigt overfor Regeringens Paabud.
Det gik ikke længer — nu skulde Borgerne faa at føle,
53)
K. D. III, Nr. 900, 870, 881, 886, 973, 1012.
54) J v f. J. B irch ero d s D agb øger, 1846, p. 67.