46 / 230
P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757
43
„Østertorv“ — det senere „ K o n g e n s n y e T o r v “
— og af regulær Form ingenlunde har været helt op
givet paa det T idspunkt.69) Det snart efter paabegyndte
Gyldenløves store Palæ, nu Charlottenborg, begunstiger
jo ogsaa denne Tanke! Den blev dog snart forladt, vel
fordi den var for kostbar at realisere. Og ihvorvel Kon
gen 1663 havde ladet Ruse jævne og brolægge Torvet,
laa det op i 1660’erne uordentligt hen, med sin murede
Galge, der først 1667 beordredes fly ttet udenfor Vester
port.70)
Den Opgave, Henrik Ruse løste — stærkt bundet som
han var af sin Forgængers D ispositioner og af tvingende
aktuelle Hensyn — kan det ikke have været særlig inter
essant for ham at gaa i Lag med. Ruse løste den usige
lig nøgternt og ligetil, men uden selv det ringeste For
søg paa at skabe bybygningsmæssige Skønhedsværdier.
Hans Ryplanarbejde her er endda overnøgternt — ikke
engang med en Smule monumental Torveplads, som han
dog senere skabte den i Frederiksstad i Norge. Ikke en
gang en Kirke hører med til hans Byplan. Thi den af
Christian IV paabegyndte St. Anna Rotunda var paa det
T idspunkt opgivet og — som alt nævnt — 1662 over
ladt Ruse selv.71) Med hans barokt inspirerede Kastels
plan i Erindringen, føles hans P lan for Ny-København
som en temm elig ringe Ydelse. Og dog var ogsaa hans
Byplanlægning i Pagt med den nye Tid, for saavidt som
den repræsenterer den monumentale Byplan med de
store Linier og den let overskuelige Opdeling. De
sn o r
lige G ader,
der skærer hinanden under rette Vinkler,
danner ogsaa i Ruses Plan
k v a d r a tis k e eller r e k ta n g u
lære Ka r ré e r, le tte at u d s t y k k e pa a ra tion e l Vis.
69) K. D. III, Nr. 993.
™) O. N ie lse n : A nf. V ., p. 34. — K. D. V I, N r. 471.
71) K. D. V I, N r. 317, III, Nr. 915.