ProblemerKøbenhavnsHistorie

V ilh . L orenzen

Gadernes Bredde røber tillige Tidens

r u m lig e og p l a 

s t i s k e F ø lem a a d e , S a n s f o r H y g i e j n e og t r a f i k m æ s s i g

B e k v e m m e l i g h e d .

Ruses m atem atisk udadlelige Byplan

er da ogsaa saa korrekt som vel muligt. Og viste han

sig ikke her som Kunstner, afslører han sig i al Fald

som den dygtige Matematiker, han var. I sit berømte

Værk

0111

B efæ stn ingskunsten bemærker han i Forbi-

gaaende, at han anser Matematiken som sit „Funda

m en t“ . Alle, der studerer Ingeniørkunsten, giver han

forøvrigt Anvisning paa, hvorledes man uden synder

lig Ulempe „blot ved Hjælp af Decimalregning kan gøre

alle til denne V idenskab hørende Beregninger uden at

underkastes Forvirringen med brundne Tal; ligesaa for

holder det sig med de under dette Arbejde hypp igst fore

kommende Maader med Lethed at haandtere Passeren

paa“.

Var selve Bebyggelsesplanen lidet opsigtsvækkende og

uden Antydning af monum entale Værdier, kunde dog

den Maade, hvorpaa den bygn ingsmæ ssigt udnyttedes,

bringe baade praktiske og skønhedsmæ ssigt tiltalende

Resultater. Det lod sig heller ikke nægte, at de store

Haveomraader laa som Reservater for en eventuel

monum ental Anlægs- og Bygn ingskunst, og det skulde

da ogsaa i det lange Løb vise sig, at

n e t o p i d e t te K v a r t e r

a f R e s i d e n s s t a d e n f i k B a r o k k e n

—

i al d e n s A ls id i g h e d

—

s m u k k e og in te r e s s a n te O p g a v e r a t løse

— og løste

dem, hver enkelt i det paagældende Slægtleds Aand.

Det, der m est præger en By, er dog den alm indelige

Bebyggelse, Gade op og Gade ned, og her er det in ter

essan t at kunne paavise det bybygningsmæ ssige Syn,

der var de Ledendes — vel først og fremm est Kongens

og hans tekn iske Raadgiveres.

De Gader, man først begyndte at bringe i Orden i For-

aaret 1663, var

B o rg e r g a d e , S t. K o n g e n s g a d e , D r o n n in -