48 / 230
P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757
45
g e n s g a d e ( T v æ r )
og
No rg esg a d e ,
nu Bredgade. For disse
Gader var „Stager afsatte til Efterretning, hvorledes de
skal gaa“ . Adel- og Gothersgade var — som alt aftalt —
afstukne. Den 14. Marts udgik strængelig Befaling til
alle Vedkommende i disse Gader at indplanke deres
Grunde og nedbryde de nødvendige Huse. De skal tillige
forhøje Gaderne og brolægge den halve Part.
B r o læ g n in g
blev altsaa paabudt. Men interessant er ogsaa det Krav,
at ingen maa indrette større Haver end Bredden af de
res Huse. Thi det ledende Synspunkt er, at „ingen Plads
ud til Gaden ledig bliver bestaaendes, men med Huse be-
bygt“. Men dette vil atter sige, at der paabydes
s a m m e n
h æ n g e n d e Gad ebebyggelse.
Gaderne skal have faste, slu t
tede Vægge — et gammelt Krav, helt fra Renaissancens
Dage, men genoplivet og kraftigere motiveret af Barok
ken, med dens udprægede Følelse for
G a d e r u m m e t .
At
Overtrædelsen af disse Paabud straffes strængt, med
naadeløs Konfiskation, er nu en Selvfølge!72)
Men de strænge Trusler vilde ikke rigtig gøre Virk
ning ! Borgerne var forbitrede over Besværet med de nye
Gadeanlæg, og deres Baseri vendte sig — karakteristisk
nok — ikke mod Kongen, men mod Henrik Buse. En
Tid lang blev endda Arbejdet med de nye Gader stillet
i Bero, for senere atter at genoptages. Vanskeligheden
ved at faa Folk til ogsaa at bebygge deres Grunde laa
dog stadig for, men Kongen kender nu hverken til Naade
eller Barmhjertighed.73)
Den nye Bydel beskæ ftigede Frederik III stærkt i disse
Aar. Den 25. Januar 1665 anmoder han Statskollegiet
om en Udtalelse angaaende frem sendt Concept til For
ordning om Gader og Bygninger her i Staden.74) Hvor
72)
K. D. III, Nr. 938. — J v f. s. St. Nr. 972. — O. N ie lse n : A nf. V.
V, p. 11.
73) K. D. V I, Nr. 400.
74)
K. D. V I, Nr. 421.