49 / 230
46
V ilh . L orenzen
langsom t den hele Bebyggelse gik for sig, og hvor mod
villigt Borgerskabet bestandig reagerede overfor de kon
gelige Paabud og Trusler, endda saa sent som 1668, v i
ser Kongens Tordenbrev af 10. Marts, særlig rettet til
Beboerne i Gothersgade, „som gaar fra Volden ved Nør
report, langs vores Lyst- og Køkkenhave hen ved det
store nye Torv ned til Stranden“. Om den Uhumskhed
og Urenlighed, der fyldte op paa Byggegrunde og i Ga
derne i den nye Bydel, særlig i Gothersgade — „og i
Synderlighed ved vores Lysthave“ — giver denne For
ordning en forfærdende Forestilling.75)
Man fejler næppe ved at gaa ud fra, at endnu ved
Kong Frederik IIFs Død 9. Februar 1670 laa baade Ny-
København og Kongens nye Torv halvfærdige hen —
svagt bebyggede og i en temm elig uordentlig T ilstand.
Eet Omraade var der dog, hvor en rationel Ordning
var i god Gænge og et for den Tid ret storslaaet Anlæg
var ved at udfolde sig.
Det var paa det store Areal, Dronning Sofie Amalie
havde erhvervet sig Øst for Bredgade, og som strakte
sig fra nuværende St. Annæ Plads og helt op til Frede-
riciagade. Her var
S o fie Am a lie n b o r g -A n læ g et
ved at
blive til — omend det først op i 1670’erne blev helt fær
digt.- Den tidligere Reberbane blev inddraget i Anlæget
som Økonom ibygning.
Det L ystslot — med Bagfacaden op mod Fredericia-
gade og langstrakt Haveanlæg foran Sydfacaden — der
fra 1670 kom til at tjene Dronningen som Enkesæde,
blev paabegyndt 1668, efter at den sidste Grund var ble
vet tilbørlig opfyldt og jævnet.76)
75) K. D. Nr. 527.
76) K. D. V I, Nr. 408, 416. — Om S o fie A m a lie n b o rg , se S c h io tt i
A r ch ite k te n IX, p. 245 ff. — J vf. V ilh . L o ren zen i K bh sk e. P a læ e r I,
p. 62 ff.