III
SLOTSHOLMEN MED FREDERIKSHOLMS
KVARTERET .
Ogsaa Slotsholm ens vestlige Halvdel, med dens fra
ældre Tider arvede helt forrodede Bebyggelse, kom i
Frederik III’s Dage under Forvandlingens Lov. De Re
guleringer, den blev Genstand for, hænger nøje sammen
med Anlæget af den nye Bydel Syd for Slotsholmen, Fre-
deriksholm , opkaldt efter Majestæten.
S l o t s h o l m e n var ved Aar 1660 bebyggelsesmæ s
sigt opdelt i 4 Dele — syd ligst Christian IV’s Søarsenal,
Nord derfor selve Slottet og vestlig st for dette en anse
lig, overvejende Privatbebyggelse. Mellem denne og Ar
senalet laa igen forskellige Udenomsbygninger til Slot
tet, bl. a. Stalde; yderst paa Pynten ud mod Havnelø
bet laa drøj og høj Kongens Bryghus. Foruden ad Hol
mens Bro, Højbro og Nybro (ud for Knabrostræde) var
der Adgang til Slotsholm en gennem den murede, over
dækkede Løngang, der førte over S lotsholm skanalens
Udløb i Kallebostrand. Kom man fra Vesterport og
skulde til Slottet, var det korteste Vej. Herfra tog den
sachsiske Kurprins 1666 „over Volden“ og gennem Løn
gangen til Slotsholm en.78) Endelig afgrænsede et „Bryst
værn“ med Bastionen „det store Batteri“ Slotsholmen
mod Kallebostrand.
78) B irch ero d s D a gb øg er, p. 108.




