66 / 230
P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757
63
Derimod havde det tidligere Helligaandsklosters Om-
raade allerede i Aartierne før 1660 faaet de Gadeløb, det
beholdt til efter den store Brand 1728. Men forøvrigt
skete baade her og der rundtom i den gam le By og Tid
efter anden Smaaforandringer, der dog ikke i nævnevær
dig Grad ændrede de afgørende Linier i det hævdvundne
Gadenæt.109) Thi ingen By eller Bydel er til nogen Tid
helt stillestaaende. Der sker altid noget — Gaderne træk
ker sig sammen eller udvides, aabnes eller lukkes, og
saaledes var det ikke m indst i det 17. Aarhundredes
gamle Bykærne.
Bebyggelsen var endnu i Frederik III’s sidste Tiaar
ganske overvejende præget af det m iddelalderlige, ure
gelrette Gadenæt og af ældre Tiders Bebyggelse med
knægtbyggede Bindingsværksgaarde og -huse; spredt
imellem disse laa Huse i Grundmur fra Middelalder og
fra vor gotiske Benaissance.110) Det gam le København
var stadig i sin Struktur en ren gotisk By. Men man
ønskede naturligvis en solidt bygget Stad til Undgaaelse
af Brandfare og forsøgte sig med
B y g g e r e g lem e n te r .
Det
blev paabudt, at der i alle de vigtigere Gader kun maatte
bygges i Grundmur og kun i to Stokværk. Andetsteds
tillades Bindingsværk helt eller delvis. Men hvormeget
det hjalp, er et stort Spørgsmaal. Selve Paahudet er dog
et Vidnesbyrd om, at man tilstræbte en ensartet Bebyg
gelse — ogsaa i de gam le Dele af Staden — i al Fald for
Hovedgadernes Vedkommende.
I n y e s o m g am le B y d e le
er d e t B a r o k k e n s O rd e n s b e g re b , m a n søg e r at g e n n e m
109) J v f. b l. a. E. M ad sen : K bh .’s ø str e K varter i H ist. Medd. om
K bhvn. 1. R k., IV, p. 99 f.
110) Om B in d in g sv æ r k sa r k ite k tu r se: Chr. A x. J e n sen : D an sk
B in d in g sv æ rk fra R e n a issa n c e tid en , 1933. — Jvf. sæ rlig fo r K ø
b e n h a v n s V ed k om m en d e S am m e: B rem erh o lm s A d m ira lg a a rd i Fra
A rk iv og M u seu m I, p. 196 ff.