P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757
65
Saa faar de ogsaa Skam, som saadant finder paa,
de maatte udi Ro lad ’ vore Huse staa“.112)
Udbygninger er ikke indtegnede paa Tidens Kort, men
de hører med i Billedet af Stadens Gadenæt og Forord
ningen af 1665 siger udtrykkelig, at
d e n F o r m f o r Gade
beb y gg else i de n y e Gader vil m a n i k k e f i n d e sig i,
thi
den modarbejdede den „Lighed“ i Byvilkaar, Regeringen
arbejdede for at skabe og var stik imod Tidens byæste
tiske Syn.
Regeringens Mening med disse Paabud var den aller
bedste, og noget kom der sikkert ogsaa ud af dens hæ
derlige Bestræbelser for at forme og omforme den gamle
Del af Staden i moderne Aand.
Men paa eet Omraade førte den endnu i Frederik IIFs
Dage en temmelig haabløs Kamp. Det var, naar man
ogsaa vilde
gø re K ø b e n h a v n til en re n lig B y .
Det kunde
tiltræ n g e s! Thi Byen stank af alskens Urenlighed. En
Renovationsordning udstedtes 1661 og efterfulgtes i de
følgende Aar af en ny, men ligemeget hjalp det. Bor
gerne ydede den sædvanlige passive Modstand, de for
stod ikke Nytten af det Hele — var vel ogsaa ofte for
fattige til at udrede den i Anledningen paabudte Ekstra
skat.
Det skulde først blive senere Tider forbeholdt at naa
videre frem i denne højvigtige Sag.
112) J v f. H ist. M edd. om K bh vn., 1. R k., IV, p. 548.




