73 / 230
70
V ilh. Lorenzen
fordoblet i Løbet af 20 Aar.2) Det var bl. a. en Følge af
den stadig stærkere Koncentration af Rigets Produktion
og Omsætning i selve R igshovedstaden. Og dette staar
igen i nøje Forbindelse med Regeringens m erkan tilisti
ske Politik.
Beskæ ftiger man sig med Københavns H istorie i denne
Konges Tid, kan man ikke undgaa at gribes af den
stærke Optim isme, der bar de ledende Mænd oppe i de
res Forhold til Hovedstaden, ja ! denne Optim isme
kunde -— som det følgende vil vise — antage tilsy n e
ladende helt fan tastiske Former. Og dog har Københavns
Udvikling i de følgende Aarhundreder i mangt og meget
givet disse Mænd Ret. Kun mente de allerede inden for
deres eget Slægtled at kunne opnaa, hvad viste sig at
maatte tage mange Slægtleds Arbejde og Møje.
Men godt Arbejdshumør er der i høj Grad over Tidens
Mænd, naar de tum lede med store Planer for Køben
havns Fremtid.
Overmaade stærkt var Christian V ogsaa optaget af
K ø b e n h a v n s om Fæ s tn in g s s ta d ,
og her var han med til
at skabe noget h elt nyt.
I den svu lstige latin ske Inskription paa hans Sarko
fag i Roskilde Domkirke kommer alt dette stærkt frem.
Denne Konge, staar der — „øgede og prydede Konge
staden med Bygninger (stru ctu ra ), ved at gøre den
større og fremme dens Handel“ . Og paa Residensstaden
tænkes der ikke m indst, naar det siges, at „han rejste
mægtige Fæstningsværker (fortissim a monum enta) til
Rigets Sikkerhed“.
Christian V, vor første selvskrevne Enevoldsmonark,
havde Tidens Sans for det storladne og pompøse og følte
det som sin arvekongelige P ligt at have alt det ydre i
Orden. Han besad i høj Grad sine fyrstelige Kollegers
2 ) E dv. H o lm : D a n m a rk -N o rg es H ist. II, p. 394.