85 / 230
8 2
V ilh. L orenzen
pa a o v e r R e f s h a l e g r u n d e n ,
til en delvis befæ stet Holm
skraas overfor Kastellet, kaldet
„ K o n g e n s H o l m “,
med
Orlogsværft mellem et stort trelænget Bygningsanlæg,
der bringer Christian IV’s Søarsenal i Erindring. Mellem
B efæ stn ingslin ien og Sejlløbet, er, dækket af Volden,
p lanlagt en hel By — en mægtig Udvidelse af Christians
havn nordpaa, der meget naturligt kan kaldes
N y - C h r i -
s ti a n s h a v n .
Med Christianshavns T ilværelse som selv
stændig Stad var det forøvrigt forbi 1674, da den ind
lemmedes i København. Og meget m u ligt staar Indlem
m elsen i Forbindelse med de store Udvidelsesplaner. Thi
bag dem ligger ikke alene den alt om talte glædelige
Vækst i Stadens Indbyggerantal, men tillige en fanatisk
T illid til, at denne Vækst vilde tage til ud i Frem tiden i
et stigende Tempo.
At Ny-Christianshavn i et opfyldt Terrain maatte
blive en
K a n a l b y
var givet og dens tre parallelle Kana
ler opdeler den i tre Dele eller Holme, sam tidig med,
at det gam le Christianshavn udvides op til syd ligste Ka
nal. Det Parti af nordligste Holm, der ligger ud mod
„Kongens Holm“, kaldes
„M a s t h o lm e n “
. Gadenættet —
med Kaj- og Strandgader ud mod Kanaler og Sejlløb —
følger
S k a k b r æ t p r in c ip p e t,
men er forøvrigt uden sær
lig Interesse, ganske sagligt, uden nogensomhelst for
m ildende Omstændigheder — et ret nøgternt Ingeniør
arbejde. Ny-Christianshavn er dog planlagt saaledes, at
de to Kanaler korresponderer med den p lanlagte Dron
n ingens Kanal og den da alt udgravede Nyhavnskanal.
Og paa m idterste Holm er i Midten udsparet en stor,
rektangulær Plads — „Det nye Torv“ . I disse Træk er
der afgjort barokke Antydninger, særlig i Kanalflug
terne.
Hele dette stort tænkte Anlæg er i V irkeligheden kun
den endelige og naturlige Konsekvens af Christian IV’s
Udvidelse af den gam le Stad med Ny-København og