91 / 230
8 8
V ilh . L orenzen
kun den første i sin Tid faaet en Cavailér og den siges
at være repareret. Om Ravelinen mellem Gyldenløves og
Holcks Bastioner anføres, at den er anlagt til Forsvar
for Inddæmningen, der lukker for Stadsgraven her, og
det samme siges
0111
de to Batterier, der yderst paa begge
Sider af sydlige Havneindløb og ud for Rysensteens og
Callebo Bastioner er lagt paa Bastionsspidserne.
Hvad ellers arbejdedes med i København hele Resten
af Christian V ’s Regeringstid, var ingenlunde uvigtigt —
tværtimod. Men Hovedinteressen sam lede sig dog om
Gennemførelsen af den Generalplanen af 1674 alt be
herskende Idé — den radikale Omformning af hele Kø
benhavns Am agerside! Hvor langt man naaede med dens
V irkeliggørelse, er en Sag for sig! Saa m eget er i al Fald
sikkert, at den Del af Generalplanen, der angik Chri-
stianshavns „nye Værk“ henover Refshalegrundens Ø st
side, med Arbejdet paa Ny-Christianshavn, af mange
Grunde maatte ligge Regeringen stærkt paa Sinde.
Im idlertid var sket den Ændring, at man i Stedet for
et Orlogsværft paa „Kongens Holm“ nu vilde forlægge
F laadens større Skibe til det dybe Vand i „Hugget“ —
hollandsk Navn („Hocken“ ) for „H jørne“ — tæt ved
samme Plads, og derved aflaste det tidligere F laadeleje
ved Bremerholm .17)
Den Mand, der forestod Arbejdet med Hugget og det
endnu større Arbejde med det nye Værk, kan, som alt
nævnt, kun have været Fredericias Skaber, Gotfred
Hoffmann. E fter hans Død 1687 har formodentlig hans
E fterfølgere som Chefer for Fortifikationsetaten haft
Ledelsen. Gotfred Hoffmanns Navn kan med Ære stil
les ved Siden af Navne som Johan Semb, Christians-
17)
S k ib sb y g n in g og M a sk in v æ sen v ed O r lo g sv æ r ftet 1692— 1942.
p. 7 ff.