92 / 230
P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757
89
havns Skaber, Axel Urup, Hovedmanden for Ny-Køben-
havn og Henrik Ruse, der har grundlagt Kastellet og
Frederikshohn. Kongernes — og da særlig Christian IV’s
vældige Indsats ufortalt — er det disse Mænd, hvis
Navne betegner den store Ingeniørindsats i Københavns
Historie igennem 17. Aarhundrede.
Med Hugget gik man først i Gang!18)
I Juni 1680 bifaldt Kongen, at Flaadens nye Leje
skulde være ved „Dybet“ paa Pladsen ved Toldboden,
men først Februar 1681 kunde Arbejdet begynde og ef-
terhaanden antog Stedet Form og Skikkelse af en lille
Tømmerfæstning, i Hjørnerne med 4 „stærke B lokhuse“,
som det hedder paa et svensk Spionkort fra c. 1690.19)
Ganske særligt er det dog „det nye Værk“, der beteg
ner en virkelig Kraftanstrængelse og Samtiden var da
ogsaa højlig imponeret. Det overgik, mente man, de be
rømte Diger af Alexander d. Store for Tyrus, Prinsen
af Parmas Anlæg foran Antwerpen og den franske
Konge, Ludvig XIIFs foran la Rochelle. De Ledende var
vel i nogen Grad inspireret af de store befæstede Havne
anlæg i Udlandet, særlig Frankrigs. Men den bestandig
truende Baggrund og det levende Incitament var og blev
Frygten for Sverige, særlig efter at man her 1680 havde
paabegyndt Anlæget af den stærkt befæstede Flaadehavn
Carlscrona i B lekinge.20)
Det var kun naturligt, at man hastede med at faa Be
fæ stningslinien fra Christianshavn til „Hugget“ bragt i
Orden — „Christianshavns Bolværker“ som den ogsaa
kaldes.
Forskellige Planer var fremme!
l s ) J v f. S c h u ltz : D en d a n sk e M arine II, p. 134 ff. — C. E llin g :
H olm en s B y g n in g sh isto r ie , 1932.
19) K r ig sa rk iv et S to ck h o lm .
20) G. C le m e n sso n : F lo tta n s F o r lå g g n in g till K arlscrona.