11 / 39
7
som kom til ved Sogneudskillelsen i Fjor, ha r faaet meget
a t tak k e for, fø rst fordi K irke fonde t beredvilligt og uden
Vede rlag ove rlod os Kirkesa len som midlertidig Sogne*
kirke, d e r næ s t fordi Men ighed ssam funde t i de t store og hele
blev hos os, saa at de t A rb e jd e , der var i Gang (Menigheds*
pleje, Bladmission, Søndagsskole, K. F. U .K . og F. D. F.)
kund e fo rtsæ tte s.
H v a d skal K irkesa len nu bruges til? Jeg véd de t ikke,
jeg h a r in te t hø r t derom. Men én T ing véd jeg, at jævnes
den end med Jo rden , saa vil M inde t om den blive ved at
leve i Menn e sk eh je rte r, fordi de dé r fand t Livet i G u d .“
V i ho ld t A fslu tn ing sgud stjene ste i Kirkesalen Pinsedag
den 30. Maj 1909. „Saa s ta a r nu op, lader os gaa he rfra ,“
siger Jesus i P inseevangeliet (Joh. 14, 31), og paa de tte Ord
gik vi — med T a k til Gu d — fra St. Mariæ Kirkesal til
Mariakirken.
ST. MARIÆ KIRKESALS INDRE