17 / 39
13
de r klages m ind re ove r Van ske ligheden ved a t høre. Hvilke
e r fo rre s ten de sto re Kirker, hvo r de r ikke kendes akustiske
Vanske lighede r! V e d F ly tn ingen af P ræd ike sto len vand tes
d e r P lads i Koret, hv ilket var tiltrængt.
*
I n d en jeg fo rlade r d e tte A fsn it i denne lille Redegørelse,
er de r to afdøde, hvis N a v n e skal nævnes og hvis Billeder
h id sæ tte s. D e t er A r k i t e k t I. P. D. Schwensen (død 1912) og
Sn edk e rm e s te r J. P. Mø rck (død 1928). De fik begge Betyd*
ning for Ma riak irken , og vi mindes dem med Tak. De var
begge Med lemme r af Kirkekom iteen , boede begge i Sognet,
og s tø tte d e K irken med betydelige Gaver.
A r k i t e k t S c h w e n s e n
var de t vaagne Ø je og den drivende
K ra ft u n d e r K irkens Op førelse og blev efter dens Indvielse
til sin Død Medlem af Kirke*
inspek tionen . Vi savnede ham
meget, da vi mistede ham.
S n e d k e r m e s t e r M ø r c k ,
det
fine, gammeldags H a andvæ rk s
kunstfo rstand ige Mand, var
til sin Død Kirkens Værge, og
vi vil altid mindes ham, naar
vi ser paa Kirkens smukke
P rædikestol, som han var med
til at skænke. De r var ogsaa
andre, hvis N avne kunde næv*
nes. Men disse Mænd var
— ved Siden af Stiftsprovst
Paulli, som alt er nævne t —
dem, som Kirken skylder
SNEDKERMESTER MØRCK
m e s t .