20 / 39
16
D e t første, jeg vil nævne, er, a t de r er et ov e rvæ ldende
A n t a l af Ho te lle r og P en s ion a te r i Sognet. G r u n d e n hertil
er, a t H o v e d b a n e g a a rd en ligger i Sognet. D e t te bev irker, at
mange af Beboe rne ikke er fastboende . D e tte Fo rho ld tage r
stad ig til, de r k omm e r stedse flere Ho te lle r og Pensiona te r,
og sted se flere Familier fly tte r a n d e t S ted hen.
D e t an d e t Forhold, de r p ræge r Sognet, er de ts næ r e Be*
liggenhed ved d e t k ø b enh avn sk e Forlystelseslivs Cen trum .
Mange p ro s titu e red e Kv inde r h a r bo e t he r og bo r he r stadig.
D e tt e sæ tte r sit uhyggelige Præg paa G ad e liv e t til s to r Fare
navnlig for de unge. D e t h a r ikke altid væ r e t lige slemt, men
til T id e r saa slemt, a t d e t va r umuligt a t fæ rde s u a n ta s t e t
paa G a d e r n e ved A ften s tid . I Ø je b lik k e t synes det, som
om d e tte sørgelige Uvæ s en er ved a t tage O v e r h a a n d igen.
Sædelighedspo litie t h a r altid væ r e t o pmæ r k s om t paa denne
Sag, ligesom en hel Del af G r u n d e j e r n e ha r h a f t Fo rstaaelse
paa d e tte Punk t. Men igheden ha r lige fra fø rst af set Faren
og fo rsøg t paa forskellig Ma ade — gennem en kvindelig
M issionæ r og ved Deltagelse i M agd a len eh jemm e ts . Mis*
sion s a rb e jd e — a t r a ad e lidt Bod paa denne U lykke. Men
vi h a r sande t, a t er de r noget, de r er vanske lig t a t bekæmpe
og komme til Livs, er d e t Usæde ligheden , og ofte m a a tte vi
synes, at d e t va r saa usigelig haab løst.
E t tr e d j e Forhold, som jeg vil pege paa, e r Sognets Be*
liggenhed. Hø ren d e til V e s te r b r o g rænse r d e t lige op til den
ind re By. Mange M enn e sk e r he r var fra gammel T id knyt*
ted e til St. M a tthæ u s Kirke og vel e n dnu flere til de gamle
sto re K irke r inde i Byen. Saadan m a a tte d e t jo være, men
d e t kom til a t b e tyd e en Van ske lighed i Sognea rbe jde t, fordi
disse mange ikke søgte K irken he r og heller ikke s tø tte d e
Men ighedens A rb e jd e . I denne H en s e end e er de r i A a ren e s
Løb ske t en be tyde lig Fo randring. H e rtil ha r ogsaa vo rt
Søndagsb lad bidraget. G e n n em de t blev Sognets Beboere
g jo r t k la r over, at de havde faae t deres egen Kirke.
D e r kund e nævne s adskilligt an d e t som e jendomme lig t