14 / 109
Indledning.
3
Nu til Dags behøver Husmoderen så at sige kun at
sørge for en Dag ad Gangen, da alt, hvad huu skal
bruge, stadig er tilfals, og i de større Byer er hendes
Udenomslejlighed desuden så slet, at hun ikke kan opbe
vare Fødemidler. I tidligere Tid stillede Forholdene sig
helt modsat. Man måtte forsyne sig for den lange Tid,
da der intet var til Købs, og derfor bagte, bryggede og
slagtede man selv; derfor havde man sin egen Hønsegård,
sin egen Gåsesti og sin egen Urtehave. Desuden anså
man de hjemmelavede Ting for de bedste, og en dygtig
Husmoder skammede sig ved at trænge til fremmed
Hjælp. Derfor indskrænkede hendes Virksomhed sig ikke
alene til Madlavning; men hun tilvirkede også Sengetøj,
Dækketøj, Betræk og Klædningsstykker. Derfor vare Hor-
brage, Skare, Hegle, Karter, Kok, Haspe, Garnvinde,
Trådvinde, Knyttestokke, Båndvæv, Frynsebræt, Flætte-
bord og mange andre Bedskaber, som Nutidens Damer
ikke engang kende af Navn, stadig i Brug de sogne Dage,
medens Strikkepindene kom frem om Helligdagene og
i Mørkningstimerne, undervejs, når Pigerne gik til og fra
Malkepladserne med deres Bøtter paa Hovederne, samt
Lørdagaften; thi da måtte ingen Bok snurre, når Ved
kommende ikke vilde udsætte sig for at måtte spinde i
sin Grav. Det var kun enkelte lade Kvinder, der ikke
skammede sig ved> ledige Hænder; til Straf for deres
Dovenskab fik de Titel af Sladderkællinger, og skondt
man frygtede dem — ikke alene for deres skarpe Tunges
Skyld, men også fordi en stor Del af dem kunde hexe
— så var det ingenlunde i hvert Hus, man undte »Byens
levende Aviser< en Plads paa Skorstensskødet.
Til alt det andet Arbejde kom så en sådan Tilbøje
lighed til at vedligeholde og omdanne gammelt Tøj, at