10
Bygningsforliolcl.
på Lys og Luft var følelig på Bunclen af Gaden, at Hu
sene toge sig ud »som Siderne på en Brønd, der var ved
at skride ud«, medens »Blikket længselsfuldt søgte Bid
sen af blå Luft for oven«.
Hele dette brogede Billede har imidlertid ikke den
allermindste Oplysning om indenlandske Forhold at støtte
sig på, og alle Vidnesbyrd synes at være imod den frem
satte Hypothese.
Betragte vi Hovedstrøget i Ivjøbenhavn — Østergade,
Amagertorv og Vimmelskaftet —, hvor der næppe er skét
nogen gennemgribende Forandring før Branden
1728
, da
stå her saa mange gamle Bygninger fra det
17
de og Be
gyndelsen af det
18
de Århundrede, at de ere tilstrække
lige Mærkepæle for de gamle Gader og gyldige Vidnes
byrd om, at Forholdene før og nu i alt Væsentligt ere
de samme; men det kan selvfølgeligt ikke ses på de
oppndsede Facader, og det kræver af og til nogen Kend
skab til Bygningernes Historie.
Dertil kommer, at Skøderne fra det
16
de og
1
.
7
de
Århundrede give os Lejlighed til hist og her at sammen
ligne Grundenes daværende og nuværende Tværmål, og
hvor dette stemmer overens, er der selvfølgelig ikke lagt
noget til Gaderne1).
Ude i Provindsbyerne, hvor de gamle Bindingsværks
Huse fra det
16
de og
17
de Århundrede stå i Bække
og delvis lege Grundmur bag en Maske af Cement, er
Overensstemmelsen mellem før og nu end mere i Øje
faldende, og Hovedstrøget i Odense — Vestergade og
Overgade — samt den brede Søndergade i Horsens og
') I det påfølgende Afsnit om Brolægningen vil dette Forhold
iøvrigt blive yderligere oplyst.