23 / 109
12
Bygningsforliold.
med de nuværende, samt til Cragii Analer, T. I II S.
98
,
hvor det anføres, at Chr i s t i an den Tr e di e henlagde
5500
□ Alen Grund til Boliger for
3
Præsteenker. —
Dernæst fremdrager jeg Skøderne fra det
16
de Århundrede,
hvor der er Beviser for, at Grunde på
1000
Kvadrat Alen
og derover vare hyppige, og endelig henviser jeg til Bo
derne, hvor Småfolk lejede sig ind; thi Skøderne vise, at
enkelt Mand ejede hele Rækker af disse, der laa langs med
hans Have eller Gårdsplads på en Strimmel Jord, som
var tilovers og derfoi var udskilt fra den store Ejendom,
udstykket og bebygget.
Selvfølgelig var der Undtagelser fra Regelen, og
sådanne kunne søges på den gamle Torveplads, hvor
Markedsboderne efterhånden vare forvandlede til Huse1).
Por Provindsbyernes Vedkommende skal jeg kun pege
på, at der lige til vort Århundrede mange Steder har været
Plads til den voxende Folkemængde indenfor den gamle By-
grændse, at de formuende Borgere hyppig vare Avlsbrugere
og derfor måtte have betydelig Plads, at de gamle Gårde,
som endnu ere bevarede fra det
16
de Århundrede, ofte ere
af stor Udstrækning, og at t he a t r um ur b i um viser, at
Beboerne i Odense næsten alle havde betydelige Havepladser.
Hvad Dr. Troels Lunds Påstand angår — S.
57
— :
»Man så ikke som ved vor Tids Købstæder disse jævne
Ov e r g a n g e me l l em B y og Land«, — da kræver
dette Forhold betydelige Undersøgelser, før vi kunne
komme til et pålideligt Resultat, og det er derfor med
særligt Forbehold, jeg fremfører mine Indvendinger.
Billederne i t he a t r um u r b i um — f. Ex. af Hel
singør — vise, at Stakitterne ikke dannede nogen sluttet
J) O. Nielsen »Kjøbenhavn i Middelalderen«, S. 94. -