27 / 109
16
Bygningsforhold.
ker; th i disse Bygninger lystre i Regelen ikke tysk Com-
m a n d o 1).
S. 130 er der et Afsnit om T r æ h u s e n e , som for
B u l h u s e n e s Vedkommende vil være interessant, hvis
det Anførte er mere end en G isn ing ; men F j æ 11e s k u r e n eT
som h er i Ivjøhenhavn endnu den Dag i Dag findes i
Hundredevis i Gårdene og undtagelsesvis ud til Gaderne
m idt inde i Byen f. Ex., i Store Fiolstræde, Rosengården,
St. Pedersstræde og Larslejstræde, ere ingen Mærkværdig
hed fra det 16de Å rhundrede. Vi have jo endogså store
offentlige Træhuse f. Ex. A rtillerie-Depoterne i G rønlands
gade.
S. 132 omtales T ø m m e r c o n s t r u c t i o n e n i B i n
d i n g s v æ r k s - H u s e n e , men Noten, som iøvrigt er tagen
fra en Beskrivelse af Ivjøhenhavn i det 18de Å rhundrede,
bekræ fter ikke det anførte, og de gamle Huse sam t B il
ledvæ rkerne vise i modsat Retning.
Den større eller m indre Rigdom på Tømm er afhæn
ger mere af Stedsforhold end af Tidsforhold, og i R an
ders f. Ex., hvor der var saa let Adgang til Skovene, h ar
man anvendt meget mere T ræ end i de fleste andre Byer.
— I Beskrivelsen af Væggenes T rævæ rk, der »paa Af
stand set tog sig ud som en forvirret B landing af K ryds
og Kors«, er det ældre og det yngre forvexlet; th i m an
brugte, som bekendt, Tømm eret fra nedbrudte Bygnin
ger til at opføre ny Huse af, og i disse, hvor m an m aatte
hjæ lpe sig med det gamle Materiale, som m an kunde
!) Ifølge velvillig Meddelelse fra H r. Architekt O. Kocli afgav Pe
der Syvs Hus i Nestved et talende om end ualmindeligt Exem-
pel. Den vestlige Gavl hidrørte nemlig fra en ældre gothisk
Nabo-Bygning, hvad man kunde se deraf, at Blindingerne ikke
sad på Ydersiden, men vendte ind mod Loftsrummet.