Previous Page  34 / 109 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 34 / 109 Next Page
Page Background

Arbejdsfolk.

23

A rbejdet var dengang lid t anderledes fordelt end nu

til Dags, eller rettere sagt, A rbejdsdelingen var ikke rig ­

tig gennemført.

Tømm erm anden greb ind i Snedkerens

V irksomlied, Pottem ageren og Lerklikeren i M urm este­

r e n s 1); P l i g s k a r l e n e , der næ rm est svarede til vor Tids

H åndlangere, udførte ofte selvstændige A rbejder; Kvinder

gjorde Tjeneste som Håndlangere, tråd te Ler, b ar Ler og

kalkede undertid en Væggene, og endelig vare Latinskolens

fattige Elever H åndlangernes H åndlangere, der kravlede

om på Tagene og rak te Sten eller gjorde ren t efter Ler­

klikerne.

Man v ar sparsommelig og tog sin A rbejds­

kraft, hvor m an kunde få den for det bedste Køb.

Som oftest vare Håndvæ rkerne på Dagleje. K år de

lioldt sig selv med Kost, fik de gerne frit 01, og foruden

K e js e t ø n d e n , som Tømm ermændene fik i Eølge gam ­

mel Sædvane, blev det ofte vedtaget, n år man f o r t in ­

g e d e (accorderede), at Tøm rere, Snedkere eller M unnestere

skulde have 1 eller 2 Tdr. 01, og dertil kom sommetider en

O tting Smør og et P a r Sider E læ sk 2). Ofte fik H ånd ­

væ rkerne fuld Kost, og i undertiden m å de have boet på

Stedet, sålænge A rb ejd et stod p å; thi på anden Måde kan

m an næppe forklare en Kegnskabspost fra 1553, da der

blev bygget et n y t Hus i Dr. Jo h n Mac A lpins Residents,

og H åndvæ rkerne fik Kosten hos hans Rabo, Dr. Chri-

Som Exempler kunne følgende Regnskabsposter anføres: 1543

Tømmermændene lagde Bræddegulv i Stuen, Kammeret og den

Stue på Loftet.

S. A r Tømmermændene lagde Loftet ■med

»udbugne« og høvlede Planker. 1587 Pottemageren spækkede

Væggene i begge Kamrene.

1588 Lerklikerne understenede

Huset.

2) Regnsk. 1553, 1565, 1568. — I Malmø-Lehnsregnsk. er særlige

Rubrikker for Flæsk og Smør, »som bardsker, tkømmermendt,

skouffmager, buntmager, brøger, smeder oc andre embitzmenndt

haffue fauget wdj ther betaling«.