24
Arbejclsfolk.
stiern Morsing. Der anføres nem lig : »Der var fire hel
lige Dage, medens de huggede H uset sammen, for deres
Kost samme Helligdage 3 Mk. 2 ¡9«.
lø v rig t fik Dr.
Christiern 5 ¡9 om Dagen for hver Mand, h an havde i
Kost, medens sam tidige A rbejdere, som fødte sig selv, kun
fik 4
daglig i Kostpenge.
Disse Håndværksfolk fik 4
til 6
8
i Dagleje; men iøvrigt vexler Daglønnen med T i
derne fra 4 til 24
8.
Hde på L andet er det som bekendt endnu alm inde
ligt, at Bonden accorderer med de forskellige H åndvæ rks
mestre, uden at disse have noget med hinanden at gøre,
og uden at der er en særlig Bygmester. — P å H erre
gårdene kan m an træffe Forhold, hvor Bygherren griber
endnu m ere personlig ind i A rbejdets Enkeltheder, idet
han sam ler flere Mestre af samme Fag, der arbejde på
h ans eget Værksted, efter hans egen Tegning, under hans
eget Tilsyn, således at han egentlig er Mestrenes Mester,
eller med andre O rd: Bygherren er selv Tømm ermester,
Snedkermester, M urmester o. s. v., og Håndvæ rksm estrene
ere i G runden at betragte som hans Svende, der udføre
Stykke for Stykke efter hans Anvisning og directe Ordre.
Dette Forhold, der nu til Dags er en Undtagelse,
viser sig at have væ ret Regelen i det 16de Å rhundrede.
K un blandt Tømmermændene var det Skik, at en havde
Overopsynet, og som Exempel kan anføres et P a r Udgifts
poster, en fra 1543: » I t t e m L a u r i t z t y m e r m a n d vj
¡9 o f f u e r a l l t f o r h a n d v a r h ø f f s m a n d « , og en an
den fra 1553: » J e n s t ø m b e r m a n d t t h a n d w a r h ø f f -
u i t z m a n u d t t a t t h w g g e h u s s e d t t s a m e n — O f f u e r
h a n s s D a g l ø n n s a m t y k t e v n i v e r s i t a s h a n e m p a a
t h e t t h a n d t s k u l l e w æ r w i li g o c h f l i t t i g a t t a r -
b e d e t t k w n n d e g a a f o r s e g h — j D a le r « . — I de