G ård.
Man er næ sten tilbøjelig til a t tro, at m an står
overfor et fremmed Forhold, der ikke v ar så farefuldt, som
d et ser ud til; men næ rer m an nogen Tvivl i så H en
seende, da fo rstumm er denne fuldstæ ndigt overfor en Regn
skabspost fra 1565, som angår Residentsen i Collegii Gård,
til hvilken der købes »j C M urstenn till then blinde skor
stenn ieg loed giøre fra kackeloffuehe, som till faarne
u a a r g io rt aff deler icke wde stor fare — j Daler«.
lø v rig t vise Regnskaberne, a t der også var g rund
m urede Skorstene i Residentserne *), og selve Ild sted ern e
vare selvfølgelig altid m urede ligesom Bagerovnene, der
bleve dækkede af en »Kåbe« af L er og Halm , som blev
la g t uden om d em 2).
Ved O rdet Esse fo rstår m an n u til Dags selve Ild
sted et; m en de gamle Docum enter gøre Forskel på E s s e
og F y r s t e d , og de Esser, som Tømm erm anden huggede,
m å sikkert have væ ret Skorstenspiber.
Disse får m an
iøvrigt ingen andre Oplysninger om i Regnskaberne, end
n t der 1581 blev n edb rud t en Stegers-Skorsten, som ikke
vilde drage, og en ny m u re t i dens Sted, hvad der tyder
på, at m an ikke h a r kendt noget Middel til a t forbedre
Lu fttræ kket.
Im id lertid m å jeg gøre opmæ rksom på et Forhold,
der er vel kendt fra Bønd ergård en e, men, så vid t jeg
ved, endnu ikke er påvist for Købstadhusenes Vedkom
mende, nem lig det, at Skorstenspiben ikke altid var ført
op igennem Taget. H r. Jesp er Cortsens ovennævnte an:) Regnsk. 156 4 1, 1566 E, 1581 D, 1584A , 1586 B, 1587 D o. fl. St.
2) Regusk. 1568 E, 1581 F , 158 8 1, 1888 B o. fl. St,
I Følge ovenstående må Dr. Troels Lunds Fremstilling af Skor
stenene som »den eneste ordentlige Stensætning i hele Bygnin
gen« (S. 184) modificeres; thi Professor-Residentserne have
selvfølgelig ikke været enestående Exempler.
Bygningsmåden.
33
8