45 / 109
34
Bygningsmåden.
seelige Gård i Randers kan tjene som Exempel; thi her
endte Skorstenspiberne, da den nuværende Ejer overtog
Gården, ved Maltkøllen på anden Sal, og Røgen fyldte
altså det store Rum, som dannes af denne Etage og Ta
get, og trak ud ad Lugerne i Væggen efter at have svær
tet Tømmerværket, hvis Overtræk af giindsende Sod endnu
hærer Vidne om det gamle Forhold.
Denne Skik skal i Følge tidligere Tiders Vidnesbyrd
ikke have været meget brandfarlig, og det lerslagne Loft
har vel hindret nedfaldende Gnister i at fænge. For
delen ved den indser man let, da vexlende Vinde selv
følgelig ikke kunde indvirke på Lufttrækket, og Beboerne
altså vare fri for de Ubehageligheder, som rygende Ka
miner førte med sig. Desuden blev den Stue, der op
varmedes af Kaminen, ikke afkjølet i den Grad, når Liden
var slukket, som Tilfældet vilde være, hvor Skorstens
piben førte ud i det fri.
(i u 1v e.
De lerslagne Lofters Betydning i Ildebrands-Tilfælde
har ført os bort fra Gulvene, som bleve lagte samtidig
med hine, og her stå vi overfor et af de Punkter, hvor
Dr. Troels Lunds Fremstilling1) er Fantasie-Billede; thi
når det hedder: »Gulvet var ubetinget den stedmoderligst
behandlede Del af Stuen. Lerstampet og ikke videre,
havde det så godt som intet Fremskridt gjort i al den
forløbne Tid«. — »Trægulv eller »Tilje« forekom over
Hovedet ligesom »Guldtærninger«, »Silkesejl og gyldne
Master« o. s. v. hyppigere i Folkeviserne end i det virke-
T. L. S. 302 0. ti.