Bygningsmåden.
35
lige Liv«, da er der ikke det allerm indste i Noterne, som
k an stø tte denne P åstand , medens U niversitets-R egnska
berne påvise Hypothesens Uholdbarhed.
Største P a rte n af Gulvene i Professor-Residentserne
var B ræ d d eg u lv ex), og disse forekom også i de Boder,
U n iv ersitetet holdt ved lige. B land t Udgiftsposterne til
disse Gulve forekomm er ganske vist Ler, men med den
udtrykkelige Bemæ rkning, a t det kom u n d e r D elle rn e2).
Sådanne Gulve med L er-U nd erlag findes endnu den
Dag i Dag i Provindserne i anden E tage i de gamle B in
dingsværks Huse, hvor Lerlaget og B rædderne, som skjule
det, ubestrideligt ere sam tidige, hvad der frem går af, at
de Ejæ lle, som bæ re Leret, hvile på Lægter, der ere
slåede på Siderne af B jæ lkerne, og altså modsvare F o r
skallingen, som anvendes på Gibslofter, og savne Styrke
til a t danne Bunden af et Gulv.
lø v rig t havde man for Skik i det 16de Å rhundrede
a t fylde R umm et und er E jæ llegulvet med Sand, for at
det kunde blive tæ t for M u s 3).
Flisegulve synes at have væ ret ansete for finere end
Bræddegulve, og m an h ar vel sagtens h er — som så ofte
senere — fu lgt en udenlandsk Mode, der ikke passede
for vort K lim a; men sålænge m an endnu klæder sig på
fransk og fryser på dansk, h ar m an jo ikke noget at lade
Fo rtid en høre.
Flisegulvene vare A strag s-G u lv e4), og det er allerede
Begnsk. 1543 cl5— Tømruermændene lagde Bræddegulve i Stuen,
Kammeret og den Stue på Loftet —, 1544 a 5 En
Tylvt Deller
til Gulvet i Forstuen —,
1560 K, 15 6 5 1, 1574 C, 1574 G, 1576
C, 1576 M, 1 5 8 1 1, 158 1 H o. fl. St.
2) Regnsk. 1574 C, 1574 G.
s) Regnsk. 1576 M, 158 1 H, 1583 K.
4) Regnsk. 1544 a B, 1565 H,
1573 K, 1574 A, 1579 A,
1585 E.
3*