53 / 109
42
Bygningsmåden.
15 de Å rhundrede, som det i A lm indelighed anses for, og
gå vi til H erregårdene, da have vi endnu mere talende
V idnesbyrd. — Som Exempel skal fremhæves den gothiske
Del af G amm el-E strup, der står som et Minde
0111
de
prægtige Borge, der husede de rige, mægtige Adelsslæg
te r før Reform ationen; th i h er findes to Rækker høje
spidsbuede V induesåbninger i Stueetagen og på første
Sal ind mod Gården, som ere større end H erresæ dets
nuvæ rende anseelige V induer. — Gå vi til det 16de Å r
hundrede, da existerer der et så rig t M ateriale dels i
B illeder fra Datiden, dels i endnu bevarede V induesåbnin
ger og dels i Regnskaberne, at Fejltagelsen hos D r. Troels
Lund x) kun kan sammenlignes med den, der finder Sted
ved Beskrivelsen af B ø n d erg ård en e2), hvor for Danm arks
Vedkommende Forholdene i en af L andets afsides Egne
— B leking — gøres til Regel for hele L andet til Trods
for de velbyggede Bøndergårde fra samme Tid, som endnu
I
ere bevarede — f. Ex. på den nordlige Del a f Eyen — .
D ertil kommer, a t S a m u e l K i e c h e l , der er D r. Troels
Lunds K ilde, siger om disse fattige H y tte r: »In dersel-
bigen p f l e g e n n siie n icht m eh r dann ein clein fensterlin
oder luecht irg endt einer
1/2
elen b re y tt und lanng zu
habenn« — altså var der undertiden flere — »m u tt p u r
gem ent oder
glass
yberzogen«. — D eraf slu tte r D r. Troels
Lund, a t der i de danske Bøndergårde i d e t h ø j e s t e
v ar en lille G lug i Gavlen, som blev lukket med enT ræ -
l e n i ,
og ovenstående Kote skal tjene som Bevis for føl
gende L in je r: » F æ l l e s f o r a l l e B ø n d e r h u s e i Skan
dinavien, hvad enten de n u vare h elt af T ræ eller med
*) T. L. III B. S. 163. (Vinduerne vare få og små på Borge og
Slotte.)
2) T. L. II B. S. 13.