64 / 109
Bygningsmåden.
53
Husrækkerne, og er den tilstrækkelig bred, da er den
forsynet med Fo rto v ; m en selvfølgelig udelukker Regelen
ikke Undtagelser.
K irkeristerne omtales gentagne Gange i Brolægnings-
Regnskaberne 1), og såvidt m an kan skønne, have de væ ret
til Stede overalt i vore Købstæder. — En sådan K irke
rist lå som en Bro over Graven, der spærrede for In d
gangen i Muren, som hegnede K irkegården, og medens
Folk uh ind ret kunde passere dens smalle Jæ rn trem m er,
kunde Dyrene, som gik på Gaden, kun komme over, n år
G raven var o p fy ld t2).
Br ø nd e .
Den Mangel på Soliditet og de deraf følgende hyppige
R eparationer, som vi gentagne Gange have set i det
Foregående, giver sig også til Kende for Brøndenes Ved
kommende, og Brønde, der »skyde igen«, vare Anledning
til hyppige og betydelige U dg iftspo ster3).
Å rsagen h ertil var den, at m an klædte Brønden med
Plankevæ rk. — Dette construeredes som a lt andet B in
dingsværk med Fodstykker forneden, med lange H jøm e-
x) Regnsk. 1571 G, 1590 G.
2) I Kjerteminde fortæller man endnu om de liyppige R å t fra Tor
vet: »Der æ i Gris fallen i, kom å hjælp ham op!« — Tradi
tionen mælder ligeledes, at Byens Borgere, der kæmpede i Ga
derne mod en overlegen Fjende, trak sig tilbage til Kirkegår
den, som var en Slags Fæstning. En af de stærkeste Mænd
stillede sig i Døren bag Kirkeristen og forsvarede Overgangen.
Syv Fjender havde han fældet, da den ottende gav ham Ulivs
sår, og til Minde om hans Dåd blev hans blodige Dragt hængt
under Kirkehvælvingen, hvor Resterne af den endnu findes.
Navnet er glem t; lian mindeé som: » H e lte n fra S ven s k e -
K rig e n « .
») Regnsk. 1539 L, 1571 G, 1584 A o. fi. St.