DebatoplægBoligerForAlle

BEDRE BOLIGER

Ud over en forstærket indsats i form af nybyggeri især

i de nye boligområder er der behov for en udvidet

indsats for at forbedre de eksisterende boligområder

via byfornyelse, ’’Aftalt boligforbedring” o g lejligheds

sammenlægninger. Og netop på de områder kan part

nerskaber understøtte lokale initiativer, som ud

springer af borgernes behov.

Saneringsplaner og byfornyelsesbeslutninger 1959 - 1999

■ ■ Gennemførte

■ ■ Igangværende

■ ■ Planlagte

Flere private m idler i byfornyelsen

Der er fortsat mange utidssvarende boliger i Køben

havn, selvom der de sidste 15 år i gennemsnit er ble

vet byfornyet ca. 900 boliger hvert år for offentlige

midler. Langt den største del af byfornyelsesmidler

ne er gået til andelsboliger og udlejningsejendom

me, hvilket også er de ejerformer, der er dom ine

rende i Københavns Kommune.

I 1999 havde Københavns Kommune en aktivitets

ramme til byfornyelse på ca. 1.104 mio. kr. Heraf blev

de 787 mio. kr. anvendt til egentlig byfornyelse (her

under gårdrydning), mens de 123 mio. kr. var øre

mærket til kvarterløftsområderne. Endelig gik 194

mio. kr. til ’’Aftalt boligforbedring”.

Byfornyelsen i Danmark er i større udstrækning end

i andre lande blevet en offentlig opgave. Men statens

byfornyelsesramme har været faldende og bevillin

gerne til byfornyelsen står overhovedet ikke mål med

behovet i Københavns Kommune. A f den grund er

det nødvendigt med flere private midler i byfornyel

sen. I kommunens kvarterløftområder har man gode

erfaringer med, at de private yder noget, når deres

bolig forbedres med offentlige kroner. Men det er

mindst lige så vigtigt, at det kan betale sig for private

boligejere løbende at forny deres ejendom .

Med henblik på at få mere byfornyelse inden for den

eksisterende byfornyelsesramme vil kommunen frem

over anlægge en strategi med en mere differentieret

offentlig indsats i ejendomme omfattet af en karrévis

byfornyelsesbeslutning. Kommunen vil også indar

bejde krav om øget privat medfinansiering af byfor

nyelsen.

For at styrke byfornyelsen foreslår Københavns Kom-

mune:

• at der arbejdes for en mere hensigtsmæssig for

deling af de statslige byfornyelsesmidler og for

indførelse af afskrivningsregler for investeringer

i modernisering af udlejningsejendomme.

• at der stilles krav om øget privat medfinansiering

i flere sager om støtte til byfornyelse.

• at byfornyelsen yderligere effektiviseres f.eks. ved

totalentrepriser.

A fta lt boligforbedring

Den 1.januar 1998 trådte en ny byfornyelseslov i kraft.

A f den fremgår det, at Borgerrepræsentationen skal

OMBYGNINGSAKTIVITETER EFTER

BYFORNYELSESLOVEN SIDEN 1983

Procent af samlede udgifter fordelt på bydele

□ Indre Vesterbro

□ Ydre Nørrebro

□ Ydre Vesterbro

■ Bispebjerg

□ Øvrige

■ Indre Nørrebro

■ Indre Østerbro

□ Christianshavn

□ Indre By

Samlede udgifter: 6,9 mia. kr.