145 / 211
Stuktiden
ster Wienberg, hvis projekt blev vedtaget i september
1872.11
Dette
medførte, at Riise sendte et brev til Fædrelandet, som var stilet til for
manden for borgerrepræsentationen H. H. Kayser. Riise beklagede sig
over, at Wienberg var blevet foretrukket frem for ham, da Wienbergs
projekt stort set var identisk med hans eget, »og at Afvigelsen mod
Grønnegade ikke er større, end at den med Lethed kunde have været
ændret, naar Udvalget, efter Modtagelsen af min sidste Skrivelse,
havde beæret mig med en Konference«.12
At sagen ikke var så enkel, at der var meget større projekter igang i
kulisserne end Riise med sin bedste vilje ville kunne fatte, begyndte at
gå op for offentligheden, da Fædrelandet den
5
. november
1872
med
delte, at en »Ryggeforening« var dannet af forskellige formuende
mænd, hvis hensigt det var at bebygge Peder Madsens Gang. Bygge
foreningen var »Det Kjøbenhavnske Byggeselskab«. Med dette foreta
gendes indtrædelse på arenaen kom der for alvor gang i saneringen.
»Det Kjøbenhavnske Byggeselskab« - saneringen
Den
2
. november
1872
stiftede C. F. Tietgen »Det Kjøbenhavnske Byg
geselskab«, som han selv blev formand for. C. St. A. Bille, der samme
år var fratrådt stillingen som redaktør på Dagbladet blev direktør for
foretagendet. Arkitekt F. Meldahl blev tilknyttet byggeselskabet som
bygningskyndig og kunstnerisk konsulent.13 Dannelsen af byggeselska
bet var sket ud fra ønsket om mere direkte at være med til at styre
bebyggelses-udviklingen. Byggeselskabet ville forebygge, at bebyggel
sen af København skete på samme måde som tidligere i Blågårdskvar
teret og på Gammelholm. Senere udtalte Tietgen, at »Da der blev tale
om Omdannelsen af Peder Madsens Gang, traadte Selskabet til, da det
indsaa, at der maatte en kraftig Haand til at tage denne Sag for«.14
Andre steder i Europa kunne man se lignende byggeselskaber skyde
op og få afgørende betydning for
1800
-tallets nye bybebyggelse.
Blandt andet i Paris, hvor et privat byggeselskab »Compagnie immo
bilière de Paris« opkøbte flere områder, for derefter at rejse nye be
byggelser. Blandt andet opførte dette byggeselskab bygninger ved Rue
de Rivoli, ved Avenue des Champs Elysées, rundt om det nye opera
hus ved Rue Lafayette, Hotel du Louvre og det berømte Grand
Hotel.15 Også i Wien og Berlin eksisterede byggeselskaber, som kom
143