112 / 187
eller at »indklæde sine Anmærkninger over dens Foranstaltninger i util
børlige og usømmelige Udtrykke«. Lige fra begyndelsen af 1800-tallet
blev trykkefrihedsforordningen brugt til at skræmme offentligheden fra
enhver fri diskussion af offentlige anliggender. Interesserne blev ledt ind
i andre baner. De unge intellektuelle kastede sig over videnskab, kunst,
litteratur og religion, hvor de intellektuelle kredse i 1790'erne havde be
skæftiget sig med politik.2
De politiske kommentarer, vi finder i perioden, gemmer sig i videnska
belige publikationer, i fagvidenskabelige tidsskrifter, men der er ikke ta
le omnogen egentlig opposition, snarere er det systemets egne folk, som
her søger at befæste retsbevidstheden både med hensyn til retspleje og
statsadministrativ virksomhed. Der er så at sige tale om kommentarer i
ly af det lærde.3
Jeg tolker heller ikke den politiske interesse, der, stimuleret af de syd
europæiske revolutioner og frihedskampe, kan spores i private kredse
omkring 1820, som tegn på nogen om sig gribende, kraftig opposition
mod enevælden.4 De politiske stemninger, som manifesterede sig på
dette tidspunkt, hører vi ikke noget til senere i 1820'erne, og nogen kraf
tig opposition mod enevælden ser vi heller ikke tegn på, efter at det med
offentliggørelsen af regeringens forfatningsplaner i 1831 bliver muligt
offentligt at diskutere politik.
Sidst i 1820'erne kan vi dog nok spore en kritik af enevælden i visse
snævre kredse. Således meddelerJ. N.Madvig i sine erindringer,at et fler
tal af universitetslærerne, især de yngre, var skeptisk indstillet overfor
FrederikVI's enevældige styre og hældede til konstitutionelle tanker og
forhåbninger,men han tilføjer, at de vistnok var temmelig spagfærdige.5
Regeringens meddelelse i begyndelsen af 1831 om, at den agtede at
indføre en stænderforfatning, blev signalet til en politisering af offentlig
heden. Der fremkom en debat om stænderforfatningen, og politise
ringen nåede et gennembrud ved valgene til stænderforsamlingerne i
1834. Der opstod en politisk presse, en liberal opposition manifesterede
sig, og politiseringsprocessen kulminerede foreløbig i 1839-40. Der blev
nu fremsat krav om en fri forfatning.
ICollegialtidende for 27.Maj 1834 offentliggjordes den færdige stænder
forfatning, d.v.s. de to forordninger af 15. maj 1834 om provinsialstæn-
ders indretning i kongeriget. Endvidere meddeltes de kongelige paten
ter om afholdelse af valg. Der var ikke fastsat bestemte tidspunkter for,
Søren Juelstorp
1 1 0