Prindsens Palais.
X)a man begyndte at bebygge Strækningen bagved Slottet, opførtes der en Deel
Huse af Kjøbmand Gysbert Wygand Michelbecker, der tillige var kongelig Kjældermester.
Den nuværende Ny-Vestergade fik efter ham Navnet Wigandsgade, en Benævnelse, som
endnu brugtes i Trediverne. Paa Hjørnet af Ny-Vestergade og Frederiksholms Kanal
opførte han en stor Gaard, som kjøbtes af Frederik IV, da denne lod Kjøbenhavns Slot
ombygge, og anvendtes til Bopæl for Kronprindsen, den senere Christian VI, og hans
Gemalinde. Bygningen udvidedes alt da betydeligt ved Tilkjøb af tilgrændsende Gaarde.
Da Christian VI havde besteget Thronen, blev Prindsens Palais Vinterresidents for den
daværende Kronprinds, den senere Kong Frederik V. Christian VI lod Hovedbygningen
mod Christiansborg Slot nedbryde og lagde Pladsen af et nærvedstaaende Huus dertil,
hvorhos i 1743 og 44 den nuværende Facade opførtes, foruden en Side- og Bagbygning.
Efterat Frederik V var kommen paa Thronen, beboedes Palais’et af Enkefyrstinde Sophie
Karoline af Ostfriesland, en Søster til Christian VI’s Hustru, Sophie Magdalene, og efter
hendes Død, 1764, af Landgrev Karl af Hessen-Cassel. Derefter havde en Deel Embedsmænd
og Pensionister af høiere Rang Bopæl i Palais’et. Efterhaanden indrettedes her tillige Lokaler
for Landhuusholdningsselskabet, Høiesteret og Videnskabernes Selskab. Palais’et har nu
efterhaanden faaet en anden Bestemmelse, idet Pensionisterne ere bievne udflyttede, og
Høiesteret har faaet sit Lokale paa Amalienborg; det er fortrinsviis bestemt til at op
tage Statens Samlinger. Af disse findes i Palais’et: den kongelige Kobbe r s t i ks aml i ng ,
som alt skal være grundlagt i Christian II’s Tid, og som tæller 150,000 Blade i 500
Portefeuiller; det kongelige Kon s t museum, som deles i to Hovedafdelinger: den
antike Tids Sager, der indeholde assyriske, ægyptiske, puniske, græske og romerske
Oldsager, og Middelalderens, samt den nyere Tids Skulptur og Prøver paa Konstfærdig-
hed; det kongelige Museum for nor d i ske Ol ds age r , der er grundlagt i 1807,




