56 / 132
Rosenborg Slot og dets Omgivelser.
Rosenborg indtager ved sin Bygningsmaade, sit Indhold og sine Omgivelser en
saa fremragende Plads, som kun meget faa af Danmarks øvrige Bygninger, og det hører
derfor ikke blot til de Mindesmærker, som Folket omfatter med størst Kjærlighed, men
det har tillige vundet sig et europæisk Navn og har ved Siden af vore Museer udøvet
den største Tiltrækningskraft paa Reisende.
Som den større Deel af vore mærkelige offenlige Bygninger er Rosenborg bygget
af Kristian IV og har staaet i en inderlig Forbindelse med ham, idet han opholdt sig
her en stor Deel af sit Liv og paa Slottet udaandede sit sidste Suk. Rosenborg byggede
Kongen i den lykkeligste Deel af sit Liv, den Tid, der ligger mellem hans Overtagelse
af Regeringen og Trediveaarskrigen. Slottet byggedes, og Haven anlagdes i 1604 og de
følgende ikar paa en Plads, der da var udenfor Byens Volde, og paa hvilken der havde
ligget en Deel Iluse og Haver. Allerede i 1608 kom imidlertid baade Have og Slot til
at ligge indenfor Voldene. Rosenborg er uadskillelig forbunden med sin Have, der giver
Slottet en Deel af sin Charakteer; saasnart der gjøres Indgreb i denne, lider ogsaa Slottet
derunder, men i Forening danne de et poetisk Hele, der bragte Digteren til at udbryde:
See Rosenborg! hvor magisk den sig hæver,
Bag grønne Træer paa Himlens lyse Felt!
Et Drømmeslot, som høit i Skyen svæver,
Et Feepallads, et kronet Sommertelt!
Slotsbygningen, der er opført i den Renaissancestiil, der udviklede sig i det sextende
Aarhundrede, er i sit Ydre i det Hele uforandret, saaledes som den opførtes under KristianIV.
Den bestaaer kun af en Fløi med 3 Etager foruden Kjælderetagen og har Façade mod
Øst og Vest. Da hele Bygningen kun er 76 Alen lang, er Slottet ikke ret stort, hvad
der hidrører fra, at det fra Begyndelsen af ikke har været bestemt til en fast Residents,
men alene »til Hans Majestæts egen Retraite og Forlystelse i den derhos anlagte kostelige