79 / 132
prægtigt, hævet Arbeide. Prædikestolen (af Træ) var prydet med mange architektoniske
Sirater og hvilede paa et grønt Palmetræ, som syntes at bære den. Kirken havde
tvende Gallerier af lukkede Pulpiturstole, som udløbe henimod Choret. Ligefor Prædike
stolen var Kongens Stol. Orgelet var smukt, men ei saa stort som det gamle. I Kirke
gangen hængte 3 store Messinglysekroner. Det prægtige Taarn var i Kvadrat 80 Alen,
i Høide indtil Tømmerværket 74 Alen (omtrent det nuværende Taarns Høide), men tillige
med det konstigt udarbeidede og paa Siraterne forgyldte Kobberspir 190 store eller sjæl
landske Alen (3804—394^ Fod), saa at det vistnok var et af Europas høieste Taarne.
Domen bar Spirets første og fiirkantede Etage, der var omgiven af ligesaa mange Pilastre
af korinthisk Orden, ligeledes forgyldte. Derefter fulgte den egentlige Pyramide, hvis
Spids endte med tre Kongekroner i aftagende Størrelse og to Kugler af forgyldt Kobber.
Den største Krone veiede 17 Lpd. 10 Pd., den største Kugle holdt 5 Fod i Diameter.
Spirets mellemste Kanter og Lufthuller vare prydede med forgyldte Kugler, Vaser og
deslige Sirater. Over Choret stod et mindre Spir. Iblandt Klokkerne udmærkede sig
især den saakaldte »Kongens Klokke« ved en usædvanlig sonor Klang. Der blev
kun ringet med den paa høie Festdage, og dens Vægt angives til 37 Skpd. 11 Lpd.
6
Pd. Ligeledes fandtes i Taarnet et Klokkespil, der i 1747 flyttedes fra Nikolai
Kirketaarn hertil, og som spillede- ved Ligbegjængelser og Brudevielser, naar der
for betaltes.
I den ældre Frue-Kirke fandtes der en Mængde Epitaphier og Mindesmærker over
berømte Mænd, som for Størstedelen ødelagdes ved Ildebranden i 1728. Her laae saa-
ledes Rigshofmester Peder Oxe, Kantslerne Johan og Christian Friis, Christen Thomesen
Sehested og Holger Vind, Admiral Otto Rud, alle Sjællands lutherske Biskopper fra
Palladius af, Astronomen Longomontanus, Ole Borch, Ole Rømer, Otto Sperling den
Ældre, o. s. v., ligesom Familierne Oxe, Rud, Walkendorph, Friis, Sehested, Sparre,
Urne, Gøye, Bille, Wind, Podebusk og Brahe havde Begravelser her. Af de ødelagte
Monumenter restaureredes imidlertid efterhaandeu flere, og nye kom til. Blandt de
restaurerede Gravkapeller var det Gyldenløveske eller Danneskjold-Laurvigske, der laae
tilhøire fra Indgangen under Taarnet; ligeoverfor fandtes det Danneskjold - Samsøeske
Kapel. Nærved Døbefonten var det Holsteen-Ledreborgske Kapel, hvori blandt Andre
Grev Johan Ludvig Holstein til Ledreborg hvilede. Ved Chorets Omgang fandtes et
stort og kostbart Epitaphium over Kort Adeler; det var 16 Alen høit og
8
Alen bredt,
og udført af Thomas Qvilinus. Efter 1728 begravedes i Kirken blandt Andre Jakob
Langebek, Peder Horrebow, Niels Slange, Kofod-Anker o. Fl. Alle disse Begravelser
og Monumenter tilintetgjordes imidlertid ved Branden i 180f.