80 / 132
Kirkens høie Spir var under Bombardementet i 1807 Maalet for Brandpilene, og
Taarnet antændtes den 4de September 1807, uden at det var muligt at redde Noget.
Gjenopførelsen begyndte i 1808 og overdroges til den senere Konferentsraad Hansen, »en
Mand, der havde en afgjort, kun altfor lidet Hensyn tagende Kjærlighed for græsk og
romersk Bygningskonst«. Han forlod aldeles Kirkens ældre Grundform, og lod de gamle
Hvælvinger sprænge, for at kunne opføre en Bygning i en ganske anden Stil. Grund
stenen til Alteret lagdes paa Reformationens tredie Jubelfest i 1817, og i 1829 ind
viedes Kirken.
Bygningens Længde er, naar Portalen og Rotunden til Fiolstræde fradrages, 114
Alen, Breden 54 Alen, Kirkeskibet er 66 Alen langt og 24 Alen bredt, Choret har
samme Brede og en Længde af 34 Alen. Det heldigste Parti af Bygningen er Ploved-
indgangen, som dannes af et dorisk Portal med 6 Søiler; »men det passer ikke med
Kirkens simple og store Muurflade og det svære Taarn, der nu dækkes af et næsten
fladt Tag med et stort forgyldt Kors«. Istedetfor Hvælvinger har Kirken nu et buet
Træloft med 3 fiirkantede Vinduer. Sidemurene danne 7 Arkader, ovenover disse findes
en Række af 14 Trækolonner paa hver Side, som bære Træhvælvingen; Choret danner
en Halvrunding uden Vinduer.
Kirkens bedste Prydelser ere Thorvaldsens Arbeider. I Frontonen over Peristylen
eller de sex doriske Søiler, der danne Portalet, findes Gruppen »Johannes prædiker i
Ørkenen«, udført i Terrakotta, der afsløredes paa Konstnerens Fødselsdag den 19de No
vember 1838. Over Hoveddøren strækker sig Basrelieffet »Christi Indtog i Jerusalem«.
Frisen, der er. 4 Fod høi og 48 Fod lang, er udført af yngre Konstnere efter Thorvald
sens Skizzer. Inde i Kirken findes Statuer af Christus og de 12 Apostle. Oprindelig
var det bestemt, at Apostlene skulde staae i Nisclier; men da Størrelsen ikke passede,
blev man nødt til at tilmure Nischerne og at sætte Statuerne frit paa Piedestaler, 6 paa hver
Side. Christus indtager Altertavlens Sted. Denne Figur, der er 10 Fod 6 Tommer høi,
var oprindelig bestemt til Slotskirkens Alter; den fremstiller den gjenopstandne Frelser,
som lyser Fred over de forsamlede Apostle. De ti Apostle: Paulus, Peder, Matthæus,
Jakob den Ældre, Thomas, Philip, Jakob, Alphæi Søn, Simon Zelotes, Bartholomæus og
Johannes, vare udførte i Marmor før Konstnerens Død, medens Andreas og Thaddæus,
hvilken sidste Statue overhovedet er yngre end de elleve Andre, kun ere udførte i Gibs
ved Thorvaldsens Død; senere fuldførtes de i Marmor, men efter en fra den oprindelige
noget forandret Model. Døbefonten er Daabens Engel, fremstillet knælende, holdende
en stor Koncha mellem de fremstrakte Arme paa det høire Knæ; Hovedet er smykket
med en Krands af Roser. I den Halvcirkel, der under Halvkuplen danner Kirkens
Baggrund og omslutter Alteret, sees den store Frise: »Christi Vandring fra Pilati Huus