94 / 132
derik VII, der ikke blev kronet. Over Slotskirken er Riddersalen eller Dandsesalen,
og denne indtager saaledes den tredie Etage. Loftet her hørte til Slottets vigtigste
Mærkværdigheder, da det var lieelt oversaaet med Billedskjærerarbeide, inddeelt i
Kvadrater og Felter. Den tredie Fløi, Prindsessefløien, fik dette Navn, fordi den var
bestemt til Ophold for Kongens Børn, den har paa Midten et ottekantet Trappetaarn
ligeoverfor Kirketaarnet.. Prindsessefløien er forenet med Kirkefløien ved et Galleri,
som danner den fjerde Side af Gaarden. Her findes den store Slotsport, der er
opført af Kvadersteen med en Mængde Sirater. Fra det nordvestlige Hjørnetaarn i
Kongefløien fører en Løngang, en toetages Galleribygning af Sandstenskvadre, til
Andientsliuset, der bestaaer af to Etager. I den nederste findes Møntporten, der
danner den nordre Port, i den øverste den saakaldte Konseilssal, som væsenlig er
dekoreret af Christian V.
Den mellemste Slotsgaard begrændses af to Bygninger, hver paa to Etager,
og som hver have et ottekantet Taarn med et lille Spiir. Den østre Fløi kaldes
Kancellibygningen, i den vestre Fløi have Amtmændene over Frederiksborg Amt
boet. For Enden af den mellemste Slotsgaard ligger et Porttaarn, gjennem hvilket
man over en krum Bro, S-Broen, kommer til den forreste Gaard.
I Christian den Fjerdes Tid stod Slottet i sin største Pragt, det straalede af
Forgyldning, og Slottet betragtedes som et af de skjønneste og prægtigste i Europa.
Alt, hvad der andetsteds var gjort af Jern, hedder det, var her gjort af Sølv. Men i
sin fulde Herlighed stod Slottet ikke længe og allerede Christian IV maatte formindske
dets Pragt. Senere led det endnu mere, og under Christian den Sjette ombyggedes
Meget af Slottets Indre, »nye Skillerum bleve opførte, nye Gange anlagte, Trægulve og
Gibslofter anbragte paa de fleste Steder, Tapeterne afrevne og anderledes anbragte«,
»thi«, hedder det i Danske Atlas, »Værelsernes Indretning, Meubler og Prydelse paa
Dørre, Lofte og andet vare tilforn efter den antique Smag, meget kunstige, men ikke
til dagelig Brug saadanne, som denne Tids Levemaade udkræver». Slottet henstod der
efter i længere Tid saagodtsom ubeboet, indtil Frederik VII tog sin Residents her. Der
gjordes nu meget for at bringe Slottet tilbage til sin gamle Skikkelse, en Virksomhed,
der allerede var paabegyndt i 1836, men den blev brat standset.
Lørdag den 17de December 1859 udbrød der Ild i Kongefløien i 4de Etage,
hvor der nylig var indrettet en Antikvitetssal for Kongen. Ilden udbredte sig med en
rasende Hurtighed og ødelagde Kongefløien, Prindsessefløien samt en Deel af Kirkefløien.
Snart begyndte man dog paa Gjenopbygningen ved Hjælp af frivillige Bidrag og nogen
Understøttelse af Staten. Ydermurene ere bievne gjenopførte, og man har restaureret
Kirken saaledes, at den har kunnet indvies i August 1864.