101 / 170
9 8
tersønner?« Je g tror ikke de kunde have svaret
anderledes end netop ved at maale den naive
Professor Bøtten fuld.
Ude paa Vesterbro holdt
B linkfyret
til. Det var
et morsomt Ugeblad, og det redigeredes a f en af
Politikens Humorister der hed
Cetti.
Han og en
anden der hed
Henriksen
og morede hele Byen
med A rtikler under Mærket Benologen, v a r Me
stre i en nu uddød satirisk Façon der stod højt
over det platte R e v y v id .
S elv dyrkede jeg som Jou rn a list lidt a f alt ;
mine anonyme Spidsartikler indbragte m ig en
Gang en Serie T ru selsb reve; jeg husker endnu
et a f dem :
»Vis ikke dit Fysionom i paa offentlige Steder,
hvor Du er hadet og foragtet, men hold dig blandt
dine Lige.
En Ven a f Sandhed.«
Ved Socialdemokraten stødte jeg undertiden
a n ; men jeg har gode Venner fra den T id . En
Gang fandt
W iinblad
paa at gøre mig til an svar
havende R ed ak tø r; det v a r et Søndagsnummer
jeg stod bagpaa. Men allerede om Mandagen
fortrød vi Overenskom sten; ligesaa stille den v a r
bleven sluttet, ligesaa stille b lev den ophævet.
Den v a r v ist ogsaa ganske ulovlig.
I Fo raaret 1889 brød jeg overtvæ rt og rejste
til F rankrig.