92 / 170
En Gang v a r jeg kommen for
Sylow
i en V idne
sag og havde hver tredie D ag et P a r Betjen te
hjemme hos mig med Forkyndelsen a f en Fals-
maalsbøde. Højesteretssagfører
Octavius Hansen
va r B ladets Sagfører og gav m ig Instrukser til
Anvendelse overfor den bekendte farende Ilde-
brandsdommer. En Dag da S y low begyndte at
blive grov, vendte jeg mig om imod en gammel
Mand som sad i Sivsko og Lænestol henne ved
Kakkelovnen , og jeg sagde h ø jt:
— Saa kalder jeg R etsvidnet til V idne paa
hvad her foregaar!
Det gav et svag t Svup henne i Sivskoene, den
Gamle lettede sig h alvt i Sædet og sank overvæ ldet
tilbage igen ; men Sylow sk reg:
— De behøver ikke at fortælle Retsvidnet hvad
han skal gøre!
Je g friede mig ud a f Sagen ved en Edsaflæ g
gelse. Politiet vilde have fat i »en frisindet Ser
gent« der havde væ ret Meddeler til B ladet gennem
et Medlem a f Studen tersam fundet; jeg mente det
v a r Overretssagfører
Amd rup
, men til a lt Held
viste det sig at være en anden som jeg ikke kunde
huske saa længe efter, hvad jeg altsaa svor paa.
E t Aarstid efter mødte jeg O verretssagfører
Niels
Petersen
paa Gaden. N aa, hvordan gik det egent
lig med den Sag om den frisindede Sergen t?
spurgte han, Da kunde jeg se paa hans Ansigt
89