93
agiterede de for den liberale
Høker Petersens
V alg
til Borgerrepræ sentationen; han kom for Resten
ind med kun 377 Stemm er. Men sam tidig sørgede
man for at der altid lugtede lidt a f Revolu tion .
I Marts A aret forud for Høker Petersens »Sejr«
afholdt det tyske B roderparti en hemmelig K on
gres i Rømersgade 2 4 ; Arbejderne kom ligesom
med i de store Verdensbegivenheder. Deres Po li
tikere faldt ald rig for den Fristelse a t anse dem
for revolutionære, hvor meget end den konserva
tive Presse skreg op om at de v a r det. Man lærte
dem at stemme; Valgretten er jo netop en kon
servativ Opfindelse, og den kom ogsaa til at virke
i den Retning paa Socialdemokratiet. H vor 100
Mennesker skal væ lge, væ lger de ikke den bedste,
ikke den daarligste, men de væ lger med næsten
matematisk Sikkerhed en der repræsenterer Gen
nemsnittet; Demokrati er Mediokrati, dets Ideal
er Lykken i det Middelmaadige. Og der er ikke
noget at bebreide Gennemsnitsmennesker, ikke
en Gang det at de ikke kan se at de er det. Men
for Arbejderne v a r en Rigsdagsmand en Au to ritet.
Til den modsatte Yderlighed gik B ry gg e r
Carl
Jacobsen
i Feb ruar 1886 paa et Møde i V a lb y
Kro, da han dristede sig til at sige:
— H vor mange Røvere der er i den danske
Rigsdag, ved jeg ikke, men nogen er der!
Man skulde ellers synes at det passede bedre
paa Børsen ; i R igsdagen er Fo lk sjældent a f saa




