99 / 170
96
En V in terdag stod jeg og talte med
Borgbjerg
i
en Po rt paa Købm agergade, og han sagde:
— Tro mig, alle de Mennesker hører hjemme
hos os henne i F arim ag sgad e!
Senere m aatte jeg give ham R e t. Nærmest ved
en Opposition v a r
Christjan Christensen
og B lad e t
Solidaritet;
men han v a r uklar som de andre og
gik over til Bolsjevism en , hvorefter Solidaritet
gik ind. Bolsjevikerne v a r unge begejstrede Men
nesker; ikke en a f dem kunde Ru ssisk og yderst
faa vid ste hvad der foregik i Ru sland .
Borgbjerg
havde siddet i Kejserlogen i S t. Petersborg og
bragt Revolutionen en officiel Hilsen fra Revo lu
tionsfaarene i Danm ark, men senere sprang han
fra, og sprang h ø jt; han tog K rigstjeneste hos
Kejsersocialisterne i T ysk land , hvorefter han
avancerede til dansk Socialm inister.
N ej, der v a r ingen Splittelse, men Ynkelighed .
En uhyre Arbejdsløshed, Tab i S trejker og Lock
outer, svære Skattebyrd er til Staten og P artiet,
Hustruer og Døtre jagede ud paa A rbejdsm ar
kedet, men altid fra Sejr til S e jr ligesom Falstafs
berømte Regiment, i hvilket der tilsammen ikke
fandtes én hel Sk jo rte. Je g har en Gang sammen
lignet det danske Socialdemokrati med en fed
R y tte r paa en mager Hest. Og den Sammenlig
ning staar jeg ved.
Mellem dem der opponerede mod den T id s mere
alm indelige Ynkelighed v a r Brødrene
Helge
og