101 / 249
'Egennytten og detfælles bedste
9 9
Im a g in æ r e fæ lle s s k a b e r
Synderen var selve samfundsstrukturen. Den korporative struktur, der
betød, at folk var tilknyttet særligt store interessegrupper, som stod stejlt
over for hinanden, idet alle havde modstridende interesser, hørte under
forskellige jurisdiktioner og i det store og hele ikke havde meget andet til
fælles end det, at de boede i rigets hovedstad.
Standstænkningen satte sit præg på juraen, idet de enkelte stænder
retsligt hørte under forskellige instanser og derfor kunne de spilde oceaner
af tid med at retsforfølge hinanden til ingen nytte, for hver retsinstans
hyttede sine egne mod de andre retsinstansers ’undersåtter’. De civile
borgere hørte f.eks. under byens rådstueret, de landmilitære hørte under
Generalitetets domstol, flådens folk hørte under Admiralitetet, hoffets
mange ansatte hørte under Hofretten og de gejstlige og de studerende på
Universitetet hørte under Konsitorium. Det var et retsligt miskmask af
den anden verden.
Denne opdeling i særligt adskilte juridiske sfærer —med forskelligartet
lovgivning —medførte en korporativ tankegang, der ikke var gunstig for
den officielle forestilling om et fælles samfundslegeme, hvor alle trak på
Ceremonier og traditioner var med til markere og styrke laugene som fasttømrede enheder.
Tegneren Peter Klæstrup har her skildret et laug, der brugerflytning til et nyt laugshus til at
føre deforskellige laugsremedier somfaner, segl mv. iprocession gennem byen. (P. Klæstrup: Det
forsvundne Kjøbenhavn, 1877)