105 / 249
103
15
For danske forholds vedkommende, kan man forvisse sig herom ved et tilfældigt op
slag i Hans de Hofman: Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og
Gavebreve etc., 1763ff.
16
Peter Henningsen: I sansernes vold bd. 2 som ovenfor anført, s. 813-920.
17 Winfried Schulze som ovenfor anført, s. 36f, 39f.
18 Siden 1571 havde det været tilladt at slå sig ned i København som frimester —dvs.
som mester uden for lauget - men da laugene ihærdigt modarbejdede ordningen og da
kongen ikke kunne stille meget op, ændrede det ikke på det overordnede billede. Det
var først efter enevældens store laugsforordning fra 1681, hvor laugene principielt
bliver afskaffet for atter at blive genindført på særkongelig nåde og under tilsyn af
Magistraten, at staten mere systematisk uddelte frimestertilladelser. Det gør man for
at sikre en større tilgang af selvstændige håndværksmestre og for at hæmme laugenes
utålelige egenrådighed, Albert Olsen: Staten og Lavene, Historiske Meddelelser om
København 2. rk. III. Bd., 1927, s. 86f, 95f, 105f.
19 I 1713 tillodes det således som noget almindeligt, at frimestre uden for laugene
kunne nedsætte sig i byen, selvfølgelig til laugenes store forbitrelse og indædte mod
stand, men disse frimestre drev det sjældent til noget større, idet de som oftest var
enmandsvirksomheder —ifølge den kongelige tilladelse —og ikke måtte ansætte mere
end en enkelt svend. Ved den store laugsforordning i 1800 åbnedes der endelig op for
endnu flere frimestre, hvorved laugene så småt mistede deres gamle monopolististiske
status. Det var dog først med loven om fuld næringsfrihed i 1857/1862, at laugene i
Danmark helt blev ophævet. Se Vagn Dybdahl & Inger Diibeck: Håndværkets kul
turhistorie bd 3: Håndværket og statsmagten. Perioden 1700-1862,1983, s. 174f, 225,
230f, 251.
20 Bohnhase er en sammentrækning for det tyske ord Bodenhase, dvs. jordhare. Lige
som en hare, der lever i en jordhule, og kan jages året rundt, var den af lauget uau
toriserede håndværker en mand, der måtte arbejde i skjul og var jaget vildt. Se Mack
Walker: German Home Towns. Community, State, and General Estate 1648-1871,
1971, s. 86.
21 Ole Degn & Inger Diibeck: Håndværkets kulturhistorie bd. 2: Håndværket i frem
gang. Perioden 1500-1700, 1983, s. 188.
22 Wolmer Clemmenssen: De religiøse systemers Indflydelse paa de erhvervsetiske Prin
cippers Udvikling i Danmark, 1940, s. 161.
23 Wolmer Clemmenssen som ovenfor anført, s. 163f.
24 MC 115: Magistratens Resolutionsptokol 1748-50, s. 708, Københavns Stadsarkiv.
25 Albert Olsen som ovenfor anført, s. 100.
26 Oluf Nielsen: Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse bd. 6: Kjøbenhavn under Kong
Frederik den Fjerde (1699-1730), 1892, s. 128.
27 Københavns Magistrat til Københavns Bagerlaug, 15.7.1782; Udskrift af Københavns
Raadstues Resolutionsprotokol 7.5.1783, Bagerlauget nr. 21: Diverse dokumenter
1770-99, Københavns Stadsarkiv.
28 Edvard Holm: Danmark-Norges Historie fra den store nordiske Krigs Slutning til
Rigernes Adskillelse (1720-1814), bd. 1,1891, s. 406f.
29 Kristof Glamnn: Bryggeriets historie i Danmark indtil slutningen af det 19. århund
rede, 1962, s. 136..
30 Sjællandske Tegneiser 1754, nr. 185, Danske Kancelli, Rigsarkivet.
31 Ole Degn & Inger Dubeck som ovenfor anført s. 81, 190.