188 / 249
186
Carl Vilhelm Vetersen
jeg aldrig har set danset andre steder, og som vi traf forberedelser til længe
før afdansningsballet, hvor den blev opført for alle elevernes pårørende.
Hjelmene og brystpladerne lavede vi af tegnepapir, beklædte dem
med sølv- eller guldpapir og dekorerede figurer af glanspapir, løver, drager
o.l. alt efter hver drengs personlige evner og smag. Kårder med hæfter var
af spanskrør, mens skjoldene blev savet ud af tykt pap med løvsav, og her
var et bredt felt, hvor fantasien rigtig kunne tumle sig frit lige fra de gamle
danske adelsskjolde, forskellige rigsvåben, til selvfabrikerede fantasidyr.
Hele vinteren var borde og bænke i legesalen optaget af elever, som
savede og klistrede, men når det gjaldt om at tegne, kunne der godt stå en
halv snes drenge omkring min plads og vente på, at jeg bare lige skulle slå
de streger, som de kunne klippe efter, og på den konto fik jeg mange gange
mærke en hånd under bordet med bestikkelse i form af »lef«, som det hed
på »Skorper-sproget«, for at jeg skulle tage vedkommendes tegning først.
På første sal lige over trappen var malet det københavnske byvåben
i farver; det valgte jeg som skjoldmærke det første år, og det sidste år, jeg
Vor at styrke drengenes fysiske sundhed og selvdisciplin benyttede Opfostringshuset ligesom
byens andre skoler de søbade, der var anlagt i havneområdet. H er er det søbadeanstalten
i Gasværkshavnen, hvor drenge fra Vesterbro få r svømmeundervisning. (Billedet tilhører
Arbejdermuseet ogArbejderbevægelsens Bibliotek ogA rkiv)