195 / 249
Snart med klap, men mest med stok
193
stillinger er udgået derfra. Bag ordet »Skorpe« har der altid ligget en reel
værdi.
Lad mig da fortælle, hvordan livet levedes ud i hverdagen, de fire år
skoletiden varede. Der var to store sovesale med 50 senge i fire rækker på
hver, og i det ene hjørne var med spanske vægge indrettet et soveværelse
til de to ugifte lærere, »Slagteren« og »Pinden«.20Det var strengt forbudt
at snakke, efter at der var sagt godnat til os af den vagthavende lærer, når
han havde skruet gasblusset ned (det var før de elektriske lampers tid).
Det forhindrede os dog ikke i at slås med hovedpuderne, når vi troede
at læreren var nede på sovesalen på første sal for at sige godnat, og da
var det ikke rart at stå i bar skjorte på bare ben, når læreren ubemærket
var kommet op og stod i døren ud til trappen! Hellere måtte han afgøre
»uheldet« med det samme end at den rare søndagstur kom i farezonen.
Hele året kl. 06.30 blev vi vækket af en kraftig elektrisk klokke, som
den vagthavende lærer satte i gang og da gjaldt det om at få det rigtige
ben ud af sengen og ikke blive liggende, til læreren kom tilbage, efter
at han havde været nede for at vække dem på den anden sovesal. Det
var en ganske bestemt måde, vi skulle rede seng på; ikke en eneste lille
fold på underlagnet blev upåtalt, overlagnet og de to uldtæpper lagt glat
sammen i tre dele på langs, igen bøjet sammen på midten og slået op
over jernsengens benende, så sengenes ensartede udseende lignede fire
rækker soldater til parade. Der var mange punkter på dagen, hvor søn
dagsudgangen kunne blive afkortet, og her så tidligt på morgenen var der
allerede et par stykker.
Langs hele den bageste væg var der en vaskerække, og her gjaldt det
om at komme hurtigt hen og sikre sig en plads, børste tænder, smøge
skjorten ned til bæltestedet og med koldt vand vaske både hoved og
overkrop, for der var ikke megen tid, når vi skulle stille op til morgensang
nede i legestuen præcis kl. 07.00. Der stod vi så i en firkant, flankeret af de
fire klasser, med den vagthavende lærer i det ene hjørne, og en dreng fra
ældste klasse på skift til at bede »Fader vor«.
En forsanger, også fra ældste klasse, valgte en morgensang, som vi
kunne udenad, og derefter gik vi lige ind til morgenbordet, hver klasse sit
bord, hvor den dreng, der blev nr. L i klassen til eksamen, sad ved bord
enden indtil næste års eksamen. Denne ærespost havde jeg i tredje klasse
til stor ærgrelse for Vægteren, der ikke kunne forhindre dette, men hvert
år fratog han mig den præmie, som alle lærerne personligt havde indstillet
mig til, og som mine årskarakterer berettigede mig til, skønt Mester og
»Thor« gjorde alt, hvad de kunne for at ændre denne afgørelse.