Previous Page  206 / 249 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 206 / 249 Next Page
Page Background

204

Carl Vilhelm Vetersen

champagne, hvor også jeg fik et glas, skønt fruen uden held pro-testerede

af angst for, at jeg skulle blive beruset. Det kunne hun nu godt have sparet

sig, for jeg syntes bare, det smagte som en god sodavand med brus på;

men jeg holdt af det.

Enten var det herrens eller fruens søster, der var gift med ejeren af

Hvalsø Hotel, og dem besøgte vi også sammen med købmand Rørbys.

Da vi kom igennem Haraldsted skov, benyttede de straks lejligheden til at

prøve mig i danmarkshistorien om drabet på Knud Lavard, som jeg sagtens

kunne klare dengang. I dag kunne jeg ikke gøre rede for enkelthederne; der

kom andet og mere vigtige ting til, der skulle huskes.

Lige op til gården lå et yndigt gadekær, hvor masser af ænder og gæs

sejlede rundt, men de måtte skam dele med mig, for det varede ikke længe,

så jeg havde mange skibe og havne forskellige steder, som jeg syntes var

mit bedste legetøj, når jeg både gav skibene navne og inddelte lande og

have. Jeg husker engang, vi havde kørt hø ind, hvorledes gårdens to hunde

for rundt efter mus, der hvor stakkene havde stået, at også jeg fangede en

lille markmus, som jeg satte ud at sejle med et af mine største skibe. Det

var morsomt at se for mig, måske ikke for musen, at se den klatre helt op

i masten, mens den sejlede fra den ene verdensdel over til den anden, og

hver gang den skulle lande, vendte jeg med en lang pind skuden rundt.

Jeg blev kaldt ind til middag, og for at fortsætte sejladsen efter mid­

dagen bandt jeg en snor om det ene bagben på musen og gjorde den fast

på en lille udkigshøj ude i haven, for jeg turde jo ikke vise den frem inde

i gården. Min forbavselse var grænseløs, da jeg kommer ud og ser snoren

uden musen, men så blev jeg så meget klogere, og det blev jeg såmænd

med det samme ligesom de, der sad og gloede på Columbus, der viste,

hvorledes et æg kan stå.

Et andet yndet legetøj var et ringspil, som bestod af tre stk. fire cm’s

jernringe ophængt i en lang snor. På en af de store popler var anbragt en

krog, og nu gjaldt det om at svinge ringene i snoren således, at de svippede

op på krogen i træet. Tre slag kunne altså give ni points. Der stod jeg

mange timer og øvede mig, så jeg til sidst kunne score flere points end de

fleste andre.

Der var dengang i begyndelsen af halvfemserne ikke mange ad­

spredelser for ungdommen, for arbejdstiden var lang og fritiden kort,

men det hændte dog, at karle og piger fra nabogårdene samledes hos

os, og så gik dansen lystigt på hosesokker på grønjorden til tonerne

fra trækharmonikaerne. Herren og fruen overværede aldrig disse sam­

menkomster; de lindede bare lidt på vinduerne ud til haven for at høre