217 / 249
Snart med klap, men mest med stok
215
mel. Et skolebord med bænk, en gulvspand til nødtørft var alt bohave,
mens kakkelovnen, der stod ude i gangen, sendte en sparsom varme gen
nem en lem i væggen ind i lokalet. Her i den knugende ensomhed måtte
vi sidde i flere dage, indtil det blev mørkt, og vi skulle i seng, således også
balaftenen.
Aldrig så snart var denne parodi på en rettergang med savlende sen
timentalitet forbi, før det hele var glemt, og legen gik som før, og nu kom
forberedelserne med at prøve det nye konfirmationstøj, sko og kasketten
med den blanke skygge.
Farvel til Pesthuset
Konfirmationsdagen var palmesøndag den 23. april 1895 og blev forret-
tet af pastor Hvid-Nielsen i St. Jacobs kirke, hvor vi 25 drenge fra skolen
i en bue forbandt de to lange rækker af konfirmander nede ved indgangs
dørene.
Der var vel ca. 200 børn, og præsten, en høj mand med stort sort fuld
skæg og vældig afholdt, havde undervist os og overhørte os alle samtidig.
Der havde været stille så længe, mens han var gået de to lange rækker
igennem, for konfirmanderne nærmest hviskede, og da vi havde fået ordre
til at tale højt, var det lige som folk i kirken blev levende, og flere rejste sig
op for bedre at lytte, thi svarene kom omgående.
Den dag, der i kirken, mindes jeg så tydelig.
Det var ikke alene det nye tøj, følelsen af at være midtpunkt for kam
meraternes beundring, selv vægterens tilsyneladende kovending til lidt
venlighed under højtidens alvor, nej, der var en helt anden ånd og varme
tilstede, som fandt sit højdepunkt, da præsten lagde sine hænder på min
sidemands og mit hoved og velsignede os, hvorefter han citerede et vers
af nr. 545 i den gamle salmebog: »Kast anker, her er liden grund/det er
godt på Gud at bygge/har du trang en liden stundP/O, det er jo kun en
skygge/korset er en overgang/glæden bliver evig lang.
Det var som talt til mig, for det passede netop til min situation nu, da
den stund nærmede sig, da jeg for bestandig skulle skilles fra min plageånd,
der havde snydt mig for lidt forståelse, endsige kærlighed i de fire år, jeg
var under hans formynderskab. Når jeg tænker på mine egne børns konfir
mationer, for slet ikke at tale om, hvorledes der kostes flere tusinde kroner
på en enkelt konfirmationsdag og derpå dyre udenlandsrejser, ja, så var
min højtidsdag den mest beskedne konfirmation, jeg har kendt.
Min største glæde var, at jeg var hjemme igen i mit fattige hjem sam
men med mine kære, og den eneste gæst var min gode ven Pére. Mor