231 / 249
Der var engang et hus
229
De overfyldte lejligheder gjorde, at det
var i baggårdene ogpå gaden, børnene
legede. Da trafikken tog til, blev det bag
gårdene, der var børnenesforetrukne lege
plads som her, hvor de leger i denførste
baggård ved skraldespandene, der ses til
højrefo rporten. Foto: A . E . Andersen,
1952.
børn ialderen 1-15 år. Både Johan Victor og Kirstine kom fra Sverige og
her var også deres to ældste børn født. Tilsammen havde de fire familieri
baghusets kvistetage 13 børn ialderen 1-14
år.Såder har været trængsel i
lejlighederne under taget.
Kun én familieiejendommen havde tjenestepige. Det varpolitibetjent
Ivar Olsson Faurschou og hans kone Marie Mathilde, der sammen
med deres tre små børn boede på
1
.sal i forhuset, sandsynligvis i den
dobbeltlejlighed, som muremester Hansen oprindelig havde indrettet til
sig selv. Sammen med familien boede deres 23-årige tjenestepige Laura
Liitzau. I maj 1880 blev pladsen overtaget af den 15-årige Kirstine
Theresia Olsen.
De flesteaf ejendommens beboere var faglærteog ufaglærtearbejdere.
For at få en ekstra indtægt delte flere af dem deres sparsomme plads med
lejere. Der boede i alt 19 til leje hos ejendommens beboere. F.eks. den
29-årige arbejdsmand Lars Olsen, der boede tilleje hos sandgraver Jens
Christiansen, hans kone Grethe og deres to børn på 9 og 11 iforhusets
stueetage. På tredje etage også i forhuset havde det svenske ægtepar
Johan og Elisabeth Larsen to mandlige lejere, Jens Olsen fra Sverige
og Jens Petersen fra København. Begge var de 24 år og arbejdede som
arbejdsmænd lige som Johan Larsen. Johan og Elisabeth Larsen havde
desuden en plejesøn på 7 år.