232 / 249
230
Nete Ralslev Wingender
Med alle de mennesker stuvet sammen i de små lejligheder har der
været et vældigt leben i ejendommen. Dermed adskilte den sig ikke fra
genboejendommen, der ved århundredeskiftet beskrives således: »Fra tid
ligmorgen tillangt ud på aftenen genlød huset af klaprende træsko, der
stimede op og ned ad de mange trapper. Gråd og latter, en fuld mands
skælden ud blev blandet med glade børns fløjten og sang. Ikke blot dette
hus, men hele Saxogade var indhyllet ien vedvarende summen af liv og
larm.«
Lejlighederne iSaxogade 17-19 blevikke mindre overfyldte med tiden.
I sine erindringer nævner Poul Jørgensen, at han havde 14 søskende. De
større børn flyttede antagelig hjemmefra, så snart de efter endt skolegang
fiken læreplads ellerkom ud attjene,såbørnene har ikke alleboet hjemme
samtidig. Men der har alligevelværet trængsel idet lillehjem. Forældrene
måtte være kreative for at få plads tilde mange børn. PoulJørgensen hu
sker da også, at hans små søskende lå»to ihver seng, inogle tilfælde to i
hovedenden og en ibenenden.«
Af boligoptællinger fra 1950 fremgår, at der iknap halvdelen af de
små to-værelses lejligheder i den gamle murermesterejendom boede fra
3 til9 personer. Den mest overfyldte var den ene stuelejlighed ibaghuset
19C, hvor den fraskiltbryggeriarbejderskeB.Nielsen delteden sparsomme
plads med sine 7 børn og en lejer. Også iden ene af stuelejlighederne i
mellemhuset har træng
slenværet stor. Her boede
jord- og betonarbejder
Andersen med sin kone
og fem børn.
I hele ejendommen bo
ede der på den tid
2 1 2
personer, hvor af de 69
var børn i alderen 14 år
og derunder. Baghuset
var det mest overfyldte
af de tre bygninger. Her
boede der mere end dob
belt så mange børn som
i forhuset. Forskellen på
antallet af voksne i for-
og baghus var knap så
stor.
Pladsen var trang i de små to-værelses lejligheder ogfo r
de børnerigefam ilier var det svært a tfå den til at slå til
Billedet erfra en lejlighed i Saxogade 55 i 1953.