69 / 249
En velindrettet tiggerstat
67
beregnet, at det er fordelagtigere, årligen at give foræringer, end ideligen
forstyrresisinlovligehandel og
sejlads.Aldenne klogskab og forsigtighed
uagtet, opbringes dog nu og da en og anden; men ingen uden de, der har
forsømt ellerikke bekymret sigo m atanskaffe og bruge det privilegerede
flag.
Da dette kompagni ingen anden frygtelig fjende har, end tarvelig
og nyttig vindskibelighed, der aldrig boede eller kommer tilat bo istore
stæder stårdetikke fare foratspillebankerot. Selskabets,ved langerfaring,
lærte forsigtighed og klogskab har desuden værnet for enhver ting, der
kunne tilbringe det undergang. Dets direktion er ikke så stor og talrig,og
dets kontor- og andre betjente ikke isådan mængde, at de, efter at have
opædt det hele kompagnis fond, nødes tilat bringe sagerne iuorden og
forvirring, for på den måde atundgå tiltaleog forskaffe sigsikkerhed.
Foruden atde selv frembringer deres råvarer, har de ideres skoler og
især på deres højskole lært atgive dem en sådan forædling, atde hyppigen
søges. Enhver skilling altså, som de få ind, har intet med kursen at gøre;
thi de forskriver ikke deres kargaisoner fra fremmede. Deres skibes kasko
og udredning tilsøs koster sålidetog forrettes såvel,atman tydeligen ser,
nidkærhed for det almindeliges vel,besjæler hele selskabet«.
NN: Om at vride sig i skarnet (1790-91)
Der blev idet hele taget ofte gjort løjer med tiggerne og myndighederne
i1700-tallets mange pjecer, pamfletter og tidsskrifter. Som sådan kan de
nedenfor anførter to stykker, skrevet af en anonym forfatter, der publi
cerede dem itidsskriftet
Skilderi a f vore Tider,
tjene som gode eksempler.
Be tlernes Opb ringe lse
Siden veldædige borgere blandt os forenede sig o m at bekoste arbejdsan
stalter, indrettede mest for de største menigheders fattige, var det såre
billigt at anstalter blev føjede til med virksomhed at hæmme den over
håndtagne tryglen på gaderne, som oftest har modvillighed og doven
skab tilgrund. Dette indså øvrigheden, som afskaffede de såkaldte stod
derkonger, som syntes at kolludere med betlerne, og indsatte nogle vægt
ere tilatholde vore gader ryddelige fortiggere,hvis underholdning, når de
vilarbejde, borgerne havde sørget for.Disse vægtere var rigtignok dristige
iførstningen, efter det gamle ordsprog: De nye koste fejerbedst, man ser