Previous Page  79 / 249 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 79 / 249 Next Page
Page Background

E n velindrettet tiggerstat

77

en portion søbemad uden sulmåtte sættes én, med sulen anden takst, for

en portion tør mad en tredie takst.

Enhver portion mad måtte ikvantitetvære så stor,atden kunne mætte

ethungrigt menneske, og af kvalitet den samme, som haves tilfals på så­

danne simple spisekvarterer, hvor soldater, matroser, og daglejere søge og

spise.

2

) skulle indrette et husrum med senge og dertil hørende madrasser

og sengetæpper, for deri at huse husvilde betlere. Når dermed var bragt i

stand, måtte derom udgå bekendtgørelse tilpublikum og dette indbydes

til,atkøbe sigmad- og husleje-tegn hos Fattigvæsenet, som blev atbetale

efter hvad takst, der blev sat på maden og huslyet, og med disse tegn at

tildele betlere, hvad vedkommende ville unde dem, når de enten foregav

at være sultne eller husvilde. Følgen deraf er indlysende og denne: at en

betler, når han havde tiltryglet sig f.eks. 50 tegn på mad, af disse i det

højeste kun kunne afbenytte 3 tegn, således kunne og alene et tegn blive

afbenyttelig til derpå at erholde husleje; thi tegnene måtte kun lyde på

den dag de udgaves; og for de tegn, der bliver udgivne uden at være af­

benyttede, måtte nye tegn blive atmeddele giverne, uden betaling.

De fattiges foregivne ellervirkelige trang, ville således være afhjulpen,

når den private godgørenhed fandt sig foranlediget tilat afhjælpe den, så

vidt den stod i berørelse med sådant de fattiges foregivende, som idet

foregående er berørt under a,b, c,d, e,g,h, i.

De mere specielle regler for denne foranstaltnings udførelse, henhører

tilet specielt regulativ, og kunne her forbigåes.

Fattigvæsenet må end ydermere samle alt sit efterladenskab, og bede

goddædige folk atgive gamle klæder tilFattigvæsenet. Dernæst må dette i

skolerne ellerved gamle almisselemmer, lade disse klædningsstykker o m ­

danne og reparere, samt henlægge under bevaring på etmagasin.

På dette tøj,mener jeg kunne ligeledes udstedes tegn, der kunne løses

af private, og som når disse gav dem tilen betler, skulle være ham en an­

visning tilat erholde det klædningsstykke på, som tegnet anviste.

Foruden den nytte af begge disse foranstaltninger, at privates gaver

alene kunne anvendes i overenstemmelse med betlernes opgivne trang,

gav de Fattigvæsenet en lejlighed tilat gøre sigvedkommende givere be­

kendt med, hvorvidt deres gaver var vel ellersletanvendte, ved atiagttage

de betlere der meldte sigmed tegn, og istilhed efterforske dem«.

Den 4Junii

Augu